BLOMSTERPIGEN MØDER IGEN DRONNINGEN

8-årige Kirsten Sydendal og hendes søster Birgitte (TV) iført ens hjemmesyede matroskjoler med hver en buket til dronningen. Foto: Kirsten Sydendal

Lille Kirstens blomster endte i de private gemakker på "Dannebrog".

Offentliggjort Sidst opdateret

FEJØ: Kirsten Sydendal skal onsdag for tredje gang møde dronning Margrethe, når regenten igen besøger Fejø. Det Det sidste besøg af dronning Marethe tilbage i 1979 står stadig knivskarpt i Kirsten Sydendals erindring.

- Regentparret skulle under besøget vises rundt i mine forældres pæreplantage i mit fødehjem, hvor jeg nu bor.

- Min far holdt en tale ved regentparrets ankomst, og min søster og jeg overrakte hver en buket blomster til dronningen.

- Da der skulle vælges, hvem af os der skulle være blomsterpige, blev beslutningen, at da min søster Birgitte og jeg er så tætte, så skulle den ene ikke vælges frem for den anden, og derfor afleverede vi hver én til dronningen.

- Efter blomsteroverrækkelsen blev blomsterne lagt ind i dronningens bil, og forventningen var, at blomsterne nok blev givet videre, siger Kirsten Sydendal, som stadig husker hun var så skuffet over, at hun ikke kom med på rundvisningen i plantagen, men hun skulle skynde sig videre til Fejø Kirke, hvor hun senere skulle synge i kor for dronningen.

Da dronningen et par dage efter inviterede værter og andre gæster ombord på genvisit på Koneskibet "Dannebrog", som da lå i Vordingborg Havn, fik Kirsten Sydendals mor øje på buketterne.

- Min mor blev så rørt, da hun så, at vores blomsterbuketter stod fint i vaser i de private gemakker ombord på kongeskibet.

Min mor blev så rørt, da hun så, at vores blomsterbuketter stod fint i vaser i de private gemakker ombord på kongeskibet.

Kirsten Sydendal

Ved regentparrets besøg i Nakskov i 2016 fik Kirsten Sydendal også mulighed for at møde dronningen.

- I min egenskab af formand for Lolland-Falsters Lovestorm talte jeg med dronningen ved et arrangeret møde ved Hestehoved.

På onsdag skal Kirsten Sydendal endnu engang mødes med dronningen. Denne gang over frokosten på Hideaway på Fejø. Denne gang er det i sin egenskab af formand Sammenslutningen af Danske Småøer, at Kirsten Sydendal er inviteret.