knuthenborg Hubertusjagten i Dyrehaven trækker hvert år et hav af mennesker til, og det er især omkring vandgraven, at folk samler sig. Helt så mange plejer jagtridningen i Knuthenborg ikke at hive ind, alligevel er det en velbesøgt begivenhed.
I morgen vil parken atter genlyde af hestevrinsk, når Storstrøms Jagtrideklub arrangerer en af de største jagtridninger, der er holdt i safariparken. På forhånd forventes omkring 150 heste at deltage.
Klokken 12 rider rytterne ud, og godt to timer senere forventes de at være færdige. Afslutningen foregår omkring bøffelgraven, som er noget større end den vandgrav, der er i Dyrehaven.
Og mon ikke der bliver kamp om de gode publikumspladser ved vandet, hvor der næsten med garanti bliver mulighed for at se en del af de rødjakkede sportsryttere tabe kampen om balancen og få en tur i det kolde vand.
Jagtridning har i dag intet med jagt at gøre. Rævene er udskiftet med to ryttere, der kender ruten, og hundene er ikke længere med. I stedet er det en sport, hvor sammenhold, hygge og hestenes kondition er i højsædet.
Vandgraven og rytternes problemer med at komme gennem denne er ofte det, som de fleste forbinder med jagtridning, som også blot bliver kaldt Hubertusjagt, lige som den store jagt i november i Dyrehaven.
Palle Nevad Frandsen
pnf@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet