Boksetræner hædret med integrationspris

LOLLAND Det var med overraskelse, at træner Jan Rasmussen fra Bokseklubben Ørnen i Nakskov mandag aften modtog Lolland Kommunes Integrationspris. Selv har han nemlig aldrig set sit arbejde som værende en del af en integrationsproces.

- Jeg tænker aldrig i integration. De unge mennesker, som kommer i klubben, bliver behandlet ens, uanset hvilket navn de har, fortæller Jan Rasmussen, da han har fået overrakt prisen.

Faktisk kendte han slet ikke til prisen, da han fik at vide, at han var blevet indstillet, men til gengæld ved han alt om, hvordan man får unge til at svinge næverne i en boksering, men han har også været der for dem, som måske ikke havde så mange andre steder at gå hen.

"Prismodtagerens sympati har altid ligget hos de sårbare og lidt utilpassede unge, uanset hvilken baggrund de kommer fra, og har gennem hele sit frivillige arbejde medvirket til, at unge mennesker på tværs af alder og herkomst har følt sig hørt og set sig selv som en del af et fællesskab," lød det blandt andet i indstillingen.

Hos Jan Rasmussen bliver de unge mødt med et klap på skulderen og en konstruktiv kritik. De bliver bygget op til at blive bedre, men det er også forventet, at de giver den fuld gas, for de har selv valgt at begynde i klubben.

Da træneren begyndte i boksesporten for omkring 46 år siden, var medlemmer af anden etnisk herkomst nærmest ikke-eksisterende, i dag mener han, at de udgør måske 60 procent af medlemmerne i de danske klubber. I bokseringen finder disse unge en verden, hvor de ikke bliver målt på deres herkomst.

- De vil gerne ud at have opmærksomhed på en positiv måde, og når jeg har rejst rundt med dem til stævner, har jeg set den glæde og stolthed, de udstråler, når de vinder, forklarer Jan Rasmussen.

At han har et specielt forhold til de unge, er der ingen tvivl om, og når man spørger ham hvorfor, er svaret enkelt.

- Disse unge er vant til at møde mennesker, som har en eller anden etiket på sig. Det kan være socialrådgiver eller SSP, men hos mig står der ingenting. Pludselig kan de finde ud af, at de også er gode til noget.

Men arbejdet med de unge har ikke været uden omkostninger. Venskaber er blevet ødelagt, og nogle gange har Jan Rasmussen stået nærmest alene.

- Nogle har ønsket og presset på for, at jeg skulle smide unge ud af klubben, fordi de mente, at disse unge ikke opførte sig ordentligt i byen. Men når de har været hos mig, har de efterlevet klubbens regler, og de har talt pænt til mig og hinanden, hvorfor skulle jeg så smide dem ud, spørger han.

Svaret giver sig selv. Hos Jan Rasmussen er der plads til alle, og ingen bliver svigtet.

Integrationsprisen var i år et maleri af kunstner Mette Seidentopf, og da hun fik opgaven, vidste hun straks, hvilket maleri det skulle være.

- Jeg havde malet det i 2018, og det har hængt hjemme hos mig selv. Det har været sat til salg, men jeg ønskede ikke at sælge det, men her passer det, forklarede hun om værket, der hedder "Mangfoldigheden længe leve".

Da prismodtageren af borgmesteren blev spurgt, om maleriet skulle hænge i bokseklubben, lød svaret, at det også sagtens kunne hænge hjemme hos ham selv.