BORGERE FÅR FASTE LÆGER I NYE KLINIKKER
Medassist er i Rødby flyttet ind i Nordic Medicares tidligere klinik i Rådhusstræde 5. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Patienterne i Medassists klinikker kan se frem til en fast læge, fortæller administrerende direktør.
Fra denne uge står der Medassist i døren på klinikkerne i Rødby og Horslunde, der tidligere husede Nordic Medicare.
Mandag tog klinikkerne kun imod akutte patienter, mens personalet blev oplært i nyt telefoni- og nyt it-system, og mens journalerne blev overført.
Men siden tirsdag har der været normal drift i begge klinikker.
Et kritikpunkt af Nordic Medicare var skiftende læger for klinikkernes patienter, men det kommer patienterne ikke til at mærke med den nye leverandør, fortæller Medassists administrerende direktør, Nils Høgalmen.
- Der er ansat fast læge og sygeplejerske til vores nye klinik i Rødby, som vi håber bliver hele vores kontraktperiode, skriver Nils Høgalmen i en mail til Folketidende.
I Horslunde er antallet af patienter dog højere end i Rødby.
- Så der vil klinikken primært dækkes med tre læger, som kommer på skift. De kommer imidlertid regelmæssigt, så patientkonsultationer planlægges, så de normalt kommer til samme læge. Sygeplejersker og lægesekretær er de samme, som har været her, mens regionen har driftet klinikken, fortæller Nils Høgalmen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde