Borgmester-skuffelse over udligning
Både Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen og hans kollega i Guldborgsund Kommune John Brædder er skuffet over resultatet i finansloven. Arkivfoto Foto: Carsten Bundgaard/POLFOTO
Carsten Bundgaard/POLFOTO
Lolland og Guldborgsund kommuner får million kompensation for udligning. Borgmestrene er skuffet over resultatet.
LOLLAND-FALSTER Guldborgsund og Lolland kommuner bliver nu kompenseret med henholdsvis 25 millioner kroner og 26,2 millioner kroner fordelt over de næste to år.
Det sker, fordi en ny måde at udregne udligning på ældreudgifter mellem landets 98 kommuner har medført, at de to LF-kommuner stod til at få færre penge i kommunal udligning de næste to år.
Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti, som en del af finansloven, afsat i alt 1,4 milliarder kroner, så kommunerne bliver kompenseret for ældreudgifterne.
Guldborgsund-borgmester John Brædder (G) hilser de ekstra penge velkommen, men:
- De 25 millioner kroner over to år er slet ikke i nærheden af de 90 millioner kroner, vi stod til at få ifølge de fleste af de modeller til en reform af den kommunale udligning, der blev lagt frem tidligere på året, siger han.
- Jeg havde håbet, at Dansk Folkeparti kunne lykkes med at hæve beløbet i finanslovsforhandlingerne, men det lykkedes altså ikke, konstaterer Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Læs meget mere om konsekvenserne i artiklerne "Udlignes for ældreudgifter" - "Udligningskompensation til Lolland Kommune" og "Ingen udligningsreform før folketingsvalg" i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker