Kræftens Bekæmpelse i Rødby og Holeby tager i de kommende uger på turne til daginstitutioner og dagpleje for at skrue ned for solen, især for børn.
Det sker blandt andet ved, at alle børnene får foræret en bøllehat, der kan beskytte dem mod solen.
- Børne er nogle af de mest sårbare, når det gælder solbeskyttelse. De leger ude mange timer, og forskning har vist, at jo tidligere man begynder at få for meget sol, jo større er risikoen for at få kræft i huden senere, siger Birgit Thrane fra Kræftens Bekæmpelses lokalkomite.
Turneen indledes i dag, hvor der er besøg i dagplejen i Holeby, og i morgen er er det dagplejen i Rødby, der får besøg. I næste uge, der er den officielle solkampagne uge, får seks børnehaver i Rødby-Holeby området besøg af Kræftens Bekæmpelse.
Udover uddeling af bøllehattene får børnene fortalt, hvor vigtigt det er at beskytte sig mod solen, og der bliver lavet armbånd, der skifter farve, når der er sol, så børnene ved, hvornår de skal passe på. Det er et tilskud fra Sparekassen Rødbys legat på 8.000 kroner, der har gjort det muligt at indkøbe bøllehattene, mens et overskud fra det velbesøgte arrangement med chefpolitiinspektør Per Larsen, har givet mulighed for også at indkøbe nogle solsejl til institutionerne.
Jørgen Martinsson
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde