BØRNEHAVESAGEN: HUN HÅBER STADIG PÅ FORANDRING
Forældrene bag kritikken af børnehaven Riddersborg i Nakskov kan ikke forstå, at der ikke bliver taget ansvar og rettet op.
NAKSKOV: Linda Bøgh, forælder til Otto, trak sin dreng ud af Riddersborg, efter at han gentagne gange var kommet til skade under leg i institutionen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, at der ikke sker noget, siger Linda Bøgh.
Hun ser det sådan, at både institutionslederen i Riddersborg og sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune fralægger sig ansvaret.
- Det hele er så flot og helt fint. Der er ikke noget, der er galt dernede, men det må der jo være, eftersom vi er flere forældre, de er utilfredse, siger hun og fremhæver også de to kritiske tilsynsrapporter.
De ansvarlige politikere har hun ikke meget til overs for.
- Jeg synes, at politikerne optræden er fuldstændig forrykt.
- Det er jo generelt. Bolden bliver altid kastet videre, og så er det lige meget, om det er børnehaven, psykiatrien eller de ældre, det drejer sig om. Der er aldrig nogen, der vil stå til ansvar, og det er ikke okay.
- Jeg bliver dybt frustreret af, at folk er så ligeglade, siger hun.
Hun håber dog stadig på, at der kommer en forandring i børnehaven Riddersborg.
- Jeg kunne selvfølgelig være fløjtende ligeglad, jeg har flyttet min dreng væk derfra, men man bliver ligesom nødt til at hjælpe de andre børn, der går dernede.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker