Brændt tuktuk? Helt ny drejning i tyveri-sagen
Emil Krogh Petersen er trist over synet af de udbrændte dele, men han forsøger at holde humøret højt. Privatfoto
Privatfoto
En nedslående besked tikker ind i Tuktuk-sagen. Emil holder hovedet højt og håber på det bedste.
Emil Krogh Petersens mor får en besked klokken 18.05 søndag aften.
En ung mand ved navn Martin har været ude at lufte sin hund ved naturlegepladsen på Anemonevej i Nakskov.
Der er en bålplads ved legepladsen.
- “Vaskebjørnen” er ikke bare mit køretøj - det er Nakskovs køretøj, slår Emil Krogh Petersen fast.
Teorien går på, at tyven eller tyvene har fjernet alle siderne med logo og genkendelige mærker og brændt dem. Privatfoto
Privatfoto
Martin har fundet, det der ligner en bagklap til "Vaskebjørnen", som er Emils trehjulet tuktuk, der lørdag eftermiddag blev stjålet.
Tungere værktøj
Emils mor tager direkte afsted for at tjekke op på tippet.
Præcist, hvad de frygtede.
Flere metaldele ligger spredt ved bålpladsen. Siderne er bøjet og forkullet.
Det var et nedslående syn, der mødte Emil Krogh Petersen ved naturlegepladsen. Privatfoto
Privatfoto
Alle pladerne med logo på ser ud til at være fjernet og brændt. Emils teori er, at tyvene forsøger at fjerne det genkendelige ved tuktuken.
Men det viser også, at der ikke bare er tale om drengestreger, da siderne var boltet fast til "Vaskebjørnen".
- Disse plader kan kun tages af med værktøj, da de sad godt fast. Vi ved ikke om der er andet i området, fortæller Emil Krogh Petersen.
Mørkt
Aftenen rullede ind over bålpladsen og gjorde det svært at finde andre dele af tuktuken. Emils mor vendte hjem igen.
- Jeg håber stadig på det bedste - at “Vaskebjørnen” er okay. Men man bliver utryg og ked af det, når man finder sådanne dele, siger Emil.
Det er ikke bare drengestreger, der har været på spil. Der skal specielle værktøjer til for at fjerne siderne på tuktuken. Privatfoto
Privatfoto
Der er ikke noget nyt omkring gerningsmændene, men Emil Krogh Petersen håber på, at folk stadig holder øjnene åbne.
Læs også:
Frygtede tuktuk på havets bund: Nu åbner Emil op om tyveri-sagen
Har du set den? Lokal helts tuktuk er stjålet
Tuktuk-tyveri tager ny drejning: - Det er et tab for hele byen!
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde