Brand i container

Branden ved Nakskov Idrætscenter i fredags var hurtigt slukket. Foto: Lars Dalsig

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Fredag eftermiddag fik Lolland-Falster Brandvæsen melding om brand i en container mellem fodboldbanerne og sportshallen ved Nakskov Idrætscenter.

Indsatsleder Martin Mikkelsen fortæller, at branden ikke var særlig voldsom, og at containeren stod, så der ikke var den store fare for, at ilden skulle brede sig.

Brandslukningen var derfor hurtigt overstået, men efterlod containeren med varmeskader.

Der var formentlig tale om en påsat brand, oplyser politiet på baggrund af de informationer, som indsatslederen gav i forbindelse med brandslukningen.

Politiet vil derfor gerne høre fra folk på 114, hvis de har set eller hørt noget.

Der var ikke den store fare for, at ilden skulle brede sig. Foto: Lars Dalsig