Brand i fredet busskur

I går eftermiddag blev Falck kaldt til brand i et busskur ved Halsted Skole, hvor der var gået ild i nogle reklamer og de dugfriske Folketidender, der var lagt til budene.
Brandfolkene kunne hurtigt konstatere, at det ikke bare var et almindeligt busskur, men noget så sjældent som et fredet busskur, idet det var en af Halsted Klosters karakteristiske okkerfarvede bygninger. lige ved siden af skolen og kirkegården.
Falck fik god hjælp af buschaufføren fra Rute 800, der havde opdaget branden og tømte en pulverslukker på ilden og derefter fortsat slukningen med en vandslange før Falck nåede frem til stedet. - Ellers kunne det være brændt ned, konstaterer indsatsleder Lars Wassilefsky. Ilden havde nået at få fat i loftbjælkerne i det gamle hus. Branden er muligvis påsat, erfarer Folketidende




Reklamer i busskur i Halsted stod i flammer.

Offentliggjort Sidst opdateret