Brand i tørretumbler

Heldigvis opdagede en børnefamilie på Magletetving Møllevej på Nordlolland, at der lørdag eftermiddag ved 13.30-tiden kom røg ud fra tørretumbleren i bryggerset. Samtidig begyndte det at ose fra en computer. Tidligere på dagen havde lamper i huset blinket, men på daværende tidspunkt var beboerne ikke klar over, at der var fare på færde.
 - Familien har været gode og dygtige, da de opdagede branden, de lukkede døre og vinduer, som de skulle, siger indsatsleder Morten Andersen.

Men da Lolland Brandvæsen kom til stedet og skulle i gang med at bekæmpe ilden, var man nødt til igen at åbne ind til bryggerset, og derved blussede ilden op. Den blev dog hurtigt bekæmpet, og der er nu iværksat bekæmpelse af følgeskader, det vil sige sod- og vandskade samt tjek af de elektriske installationer.

- Jeg vil i øvrigt opfordre til, at folk får styr på deres elektriske installationer. I mange gamle huse er der for eksempel stadig stofledninger, siger Morten Andersen.




Familie opdagede brand i tide.

Offentliggjort Sidst opdateret