Brand på sukkerfabrikken i Nakskov

Sukkerfabrikken i Nakskov blev klokken 8.27 ramt af en brand, som vil medføre et driftstop i dag.

Fabriksdirektør Klaus Bøggild håber, at der bliver tale om et kortvarigt stop, men ved 9-tiden var der endnu ikke overblik over skaden.

Fabrikkens ansatte blev evakueret og samledes udenfor, da branden i en el-tavle udviklede giftige pvc-dampe. Arbejdet kunne dog hurtigt genoptages. Ansatte fik med kulsyre dæmpet ilden ned, men på grund af den meget store strømstyrke måtte Lolland Brandvæsen gå forsigtigt til værks.

Der var folk i området, hvor branden opstod, og der blev derfor sendt både paramediciner og ambulance, men ifølge indsatsleder Morten Andersen er ingen kommet til skade.




Ild i el-tavle betyder driftstop. Fabrikken blev evakueret.

Offentliggjort Sidst opdateret