Brandudrykning til piberyger

Der var på sin vis tale om en påsat brand, da Lolland Brandvæsen torsdag aften blev kaldt til Margretecentret i Maribo af en automatisk brandalarm. 

En beboer havde tændt sin pibe i sit hjem på ældrecentret, og det sladrede den følsomme alarm om. Efter udluftning var problemet løst, og brandfolkene kunne tage hjem igen.

Torsdag ved middagstid var brandfolkene også alarmeret af en automatisk brandalarm. Der var imidlertid ingen umiddelbar forklaring på hvorfor alarmen hos virksomheden Styrolit på Kidnakken i Maribo gav lyd fra sig, og derfor blev der tilkaldt en tekniker for at få set på den.




Der var på sin vis tale om en påsat brand, da Lolland Brandvæsen torsdag aften blev kaldt til Margretecentret i Maribo.

Offentliggjort Sidst opdateret