Brandvæsenet rykkede ud: Brand i villa og skorsten
Fredagen bød på to simple brandopgaver. Arkivfoto: Lolland-Falster Brandvæsen
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, FT
To udkald til det lokale brandvæsen på opgaver, der viste sig simple at slukke.
Fredag eftermiddag og tidlig aften skulle det lokale brandvæsen rykke ud til to brande to steder på Lolland, der dog heldigvis begge viste sig at være simple opgaver.
Den første melding kom kvart i fem fredag, hvor Maribo Brandvæsen blev kaldt til en opgave, der lød på brand i villa.
Men da Maribo Brandvæsen dukkede op til branden, viste det sig, at opgaven ikke var den store udfordring. Det fortæller indsatsleder Jesper Atkinson Petersen.
- Det drejede sig om, at der var gået ild i et skur, og vi fik slukket det hurtigt, så der ikke blev tale om nogen brandspredning til huset ved siden af.
- Ingen kom til skade, og det var også en mindre indsats. Vi sprøjtede vand på lidt løsøre i skuret, og 45 minutter senere kunne vi tage derfra igen, lyder det.
Brand i skorsten
En lille time senere var det kollegaerne hos Nakskov Brandvæsen, der blev kaldt ud til en brand i en skorsten på Stormarks Alle.
Det fortæller indsatsleder Henrik Brøndbjerg Christensen.
- For vores vedkommende var det en ret nem opgave. For det viste sig at være en skorsten, der ikke var så krævende, fordi den ikke gik ind i huset. Vi rensede og fejede skorstenen, og så var det det.
- Det var en simpel opgave, og ingen har taget skade. Heller i skorstenen, som kan bruges igen, lyder det fra indsatslederen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned