Brød ind i hvidevarebutik

Søndag aften ved 19-tiden skete der et indbrud i BT Hvidevarer i Søndergade i Nakskov, hvor en indbrudstyv havde knust en rude og skaffet sig adgang.

Om noget er stjålet, er endnu ikke opgjort, men et vidne har et sparsomt signalement af gerningsmanden.

Det drejer sig om en cirka 30-årig mand der er 185-190 centimeter høj. Han er spinkel af bygning og har sort kort hår. Han var iført en sort jakke, mørke cowboybukser samt lyse kondisko.




Offentliggjort Sidst opdateret