Brugte rendegraver til rambuktyveri

Ved hjælp af en rendegraver forsøgte tyve i nat at stjæle indholdet af en døgnboks og en dankortboks i Nordea i Holeby.

Ved 01.30 tiden fik politiet en melding om, at en rendegraver var brudt igennem væggen ind til banken fortæller vagtchef Ole Hald fra politiet

- Mens politiet kører mod Holeby, kontakter anmelderen os igen for at fortælle, at rendegraveren er på vej væk fra banken, siger Ole Hald.

Rendegraveren blive fundet efterladt på H. Christoffersensvej i Holeby.

Politiet har endnu ikke fundet ud af, hvor rendegraveren er stjålet fra. Det er en almindelig gul rendegraver med frotlæsser og svingarm. Rendegraveren er af mærket Ford model 655.

- Vi hører gerne fra en entreprenør eller andre, som mangler sådan en rendegraver, siger Ole hald. Politiet kan kontaktes 54921448 eller 114

Det lykkedes ikke for tyvene at få noget udbytte i forbindelse med indbruddet.





Nordea i Holeby fik i nat nærkontakt af en rendegraver.

Offentliggjort Sidst opdateret