Budget med fokus på vækst
De seks partier og lister, som står bag budgetforliget for 2022: Din Stemme, Venstre, Socialdemokratiet, DF, SF og Lokallisten Lolland. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Seks ud af syv partier i Lolland byråd enige om næste års budget.
LOLLAND Med et klart fokus på vækst og udvikling skrev seks partier og lister i Lolland byråd mandag under på denne valgperiodes sidste budgetforlig.
- Jeg er glad for, at det endnu engang lykkedes at lave et bredt forlig med 24 ud af byrådets 25 medlemmer. Jeg synes, forliget fortsætter den linje, vi har haft i hele perioden, med at skabe vækst og udvikling på Lolland, sagde borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Socialdemokratiet, Venstre, DF, SF, Din Stemme og Lokallisten Lolland er med i aftalen, der sætter store beløb af til anlæg og renovering.
Byrådets sidste parti, Enhedslisten, forlod forhandlingerne fredag.
- Budgetforliget indledes med et fremtidsscenarie, som ligger langt fra Enhedslistens visioner. Her har vi især hæftet os ved, at service til borgerne ses som sekundært i forhold til en "udviklings"-dagsorden, der sælger ud af kommunens værdier, skriver Enhedslisten om deres grund til at stå udenfor.
I tirsdagens Folketidende kan du læse meget mere om konsekvenserneaf budgetforliget indenfor emnerne: småhavne, højvandport, vild natur, demens området, handelsliv, nattog, skoleveje, skoler og ældre rengøring.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned