Qvades pakhus ligner en overdimensioneret julegave lige nu. Stormene har givet lidt problemer med presenningen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Trods uforudsete udfordringer holder Qvades pakhus tidsplanen.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Det gule pakhus i Qvades Gård, der snart skal huse byrådssal og mødelokaler for Lolland Kommune, er pillet ganske fra hinanden inde under presenningen, der netop nu omsvøber hele bygningen.
Men kommunens byggetekniker Gitte Nørregaard Winther ryster ikke på hånden. Ikke engang ved tanken om de store uforudsete udfordringer, renoveringen har budt på.
- Vi mødte jo noget forurening fra behandling af kornet i gamle dage. Det har vi fået styr på. Hvad værre er, at da vi skulle undersøge undergrunden, stødte vi på nogle store kampesten, fortæller Gitte nøgternt.
De store sten var ikke rullet hen under pakhuset af sig selv. En geoteknisk undersøgelse viste, at bunden under pakhuset er blød som snot. Løsningen, da pakhuset blev bygget i 1852, var at smide kampesten ned i den mosede jord.
Planen var ellers, at man skulle renovere pakhuset nedefra og op. Men det måtte ændres. For nu skulle der fundamenteres anderledes på de to store betonkerner, der i fremtiden skal sikre stabiliteten i det gamle pakhus.
Annonce
- Gulvet bliver selvbærende, og så er der lagt ekstra fundamentering. Det gode er, at vi har projekteret med overraskelser.
Men tidsplanen bliver stram. For nu skal pakhuset bygges oppefra og ned. Håndværkerne er i fuld gang på taget, anden- og førstesalen.
Problemerne er nu løst, og støbningen af betonkernerne er i gang. Den i stueetagen er støbt, og så støber man op gennem huset, etage for etage.
Der er lagt 30 centimeter isolering på tag og skråvægge, og væggene beklædes med isolerende puds. Men der er stadig meget at gøre.
Både stueetagen og byrådssalen mangler stadig et gulv, hvilket vil være praktisk, hvis politikerne skal blive siddende i deres stole. Omvendt skal der skæres et stort hul i gulvet på andensalen, så salen nedenunder får kig til rå bjælker oppe under taget.
Men Gitte melder, at alt skrider frem ... måske ikke som planlagt, men det er der aldrig noget, der gør i gamle huse.
- Vi har vist ramt alle de uforudsete problemer, der var. Men vi holder budget, og vi holder tidsplanen med aflevering i slutningen af september, lover Gitte.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Første etape af de to store betonkerner er støbt i stueetagen. I den kerne nærmest døren skal der være teknikrum, i den anden kerne skal der være handicaptoilet og elevator. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men her vil Lolland Byråd fremover træffe de store beslutninger i kommunen. Der skal lige lægges gulv, forstås. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Gulvet i stueetagen kommer cirka halvvejs op på punktfundamenterne, der vil give et råt betonlook. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Taget var skævt og skal lægges skævt. Sådan er det at renovere gamle, fredede huse. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Taget på pakhuset er ved at blive lagt helt om. De tagpotter, der kunne genbruges, genbruges. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Begge gavle var så medtaget, at de måtte ned. Men det har gjort arbejdet på de øverste etager nemmere. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Indgangen til pakhuset ser endnu lidt rå ud. Men her kommer hoveddøren. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Hullet op til byrådssalen bliver naturligvis dækket, så byrødderne ikke falder igennem. I stueetagen støbes det blanke, nistrede cementgulv, og de fritstående punktfundamenter ved hver egetræssøjle kommer til at give et råt look til rummet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Vinduerne har fået nyt glas i, og taget bygges helt op på ny. Men så meget som muligt af de originale materialer er genbrugt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En af de to store betonkerner, der fremover skal sørge for stabiliteten i pakhuset. Samtidig huser den kerne fjernest fra indgangen et handicaptoilet og elevatorhus. Den anden huser et teknikrum. Betonkernerne støbes opad gennem alle etagerne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Tagpotte for tagpotte lægges det nye gamle tag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Tagpotte for tagpotte lægges det nye gamle tag. Det er en udfordring, når alt er skævt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Lige nu ligner pakhuset ikke en moderne møde- og konferencebygning. Men det bliver det. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der er blevet lagt et ordentligt lag isolering på, så pakhuset kan holde på varmen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Byrådssalen får snart skåret hul i loftet, så der bliver kig næsten til kip oppe på anden sal. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Vinduerne får form som de originale, men med lidt bedre isolering. Uden på isoleringen lægges et lag akustikpuds. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Betonkernerne er ved at blive støbt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der er lang vej i byrådssalen endnu. Men den bliver færdig til september. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Det store hejseværk på andensalen har bevaringsværdig værdi og bliver, hvor det er. Det har trappen også, men den flyttes ned i den anden ende af pakhuset. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
På andensalen bliver der skåret hul i gulvet, så byrådssalen nede på første får kig op til bjælkerne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Gavlene bliver bygget op igen med de små, originale vinduer med jernluger, der var. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Taget på Qvades pakhus tager form. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Det er lidt af et puslespil, der venter taglæggerne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen