Busholdepladser flytter på mandag

Mandag begynder arbejdet med omlægning og renovering af Banegårdspladsen i Maribo. Det indebærer i første omgang, at både bybusser og fjernbusser får nye, midlertidige holdepladser. Bybusserne kommer, medens arbejdet står på, til at holde foran Mediehuset.
 
Rutebilerne får holdepladser langs vejen, der går mellem banegården og museet til Arrivas centralværksted. Det indebærer, at de forældre, der i sommerens løb har indprentet deres børn, hvor busserne holder, har arbejdet forgæves.
 
- Vi har sendt skolerne en detaljeret tegning, siger kommunens tekniker, Henrik Egholm.




Passagerer og trafikanter må leve med en Banegårdsplads under forandring i nogen tid.

Offentliggjort Sidst opdateret