Butikscenter kan udvide
Lokalplanen giver Maribo Storcenter mellem Vesterbrogade og Brovej mulighed for at udvide butiksarealet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Uenigt udvalg vedtager ny lokalplan, som giver mulighed for udvidelse af butikscenter.
MARIBO Efter Lolland Kommunes tekniske udvalg onsdag har vedtaget en lokalplan, har Maribo Storcenter fået mulighed for at udvide butiksarealet.
Lokalplanen er udarbejdet efter et konkret ønske fra Maribo Storcenter A/S, der vil udvide butiksarealet i den sydlige del af området for blandt andet "at kunne imødekomme nye krav til modernisering og større enheder".
Med den nye lokalplan bliver der også mulighed for i den østlige del af området op mod Gasværksvej at kunne indrette "butikker til særligt pladskrævende varer og liberalt- og serviceerhverv i de eksisterende butiksbygninger".
Henning Alfred Rasmussen, Din Stemme, har som den eneste erklæret sig imod lokalplanen.
- Da vi fik præsenteret en detailhandelsanalyse, der viste, at en centerudvidelse vil gå ud over forretningslivet i midtbyen, var vi enige om at der på den baggrund ville være noget, vi er nødt til at sige nej til. Men det er man så åbenbart ikke parate til alligevel, siger Henning Alfred Rasmussen.
Lokalplanen har først været i høring, hvor der blandt andet er kommet indsigelser fra ejeren af Vesterbrogade 10. Han fortæller i sit høringsforslag, at da der sidste gang blev funderet i området, kom der vand i ejendommens kælder og efterfølgende skimmelskader. Det førte til en kondemnering, der først er ophævet efter omfattende renovering. Kommunen skriver i bemærkningerne til sagen, at man ikke kan vurdere om det er byggeriet af storcentret, der har givet skaderne på Vesterbrogade 10 - men henstiller til at der bliver holdt øje med det, hvis der bygges igen.
Også Bevaringsforeningen By og Land Maribo har gjort indsigelse. Herfra mener man blandt andet, at der mangler et "grønt udseende" på parkeringspladsen.
- Der kunne godt være stillet større krav, lyder den kommunale erkendelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned