Byens juletræ lyser igen: Så meget kostede hærværket
Sådan så juletræet i Rødby ud nogle ganske få timer. Lysene på træet blev tændt fredag 24. november. Omkring midnat samme aften blev lyskæden klippet i stykker af en eller flere ukendte gerningsmænd. Men nu er der kommet lys på træet igen. Kæden er dog lidt kortere end tidligere. Arkivfoto: Jesper Kolath
.
Der er atter kommet lys i Rødbys juletræ, men det har kostet flere tusinde kroner og en del arbejde at få lyset tilbage efter hærværket for halvanden uge siden.
Én aften. Så længe nåede lysene på juletræet foran det gamle rådhus i Rødby at være tændt, før en eller flere ukendte gerningsmænd klippede lyskæden i stykker og slukkede lyset.
Hærværket skete omkring midnatstid natten mellem fredag 24. og lørdag 25. november og skabte stor vrede og ærgrelse hos Sydlollands Borger- og Erhvervsforening, som har sat træet op og netop i år har investeret over 200.000 kroner i ny julebelysning i Rødby og Rødbyhavn.
Men der gik kun få dage efter hærværket, før elektriker-kyndige medlemmer af foreningen havde fået sat resterne af lyskæden sammen, så den lyser igen.
- Det er vi glade for. Men vi har lidt et tab på 6.000-8.000 kroner på det, og det har også kostet nogle mandetimer. Det er mange penge for os, når vi kæmper for at skrabe penge sammen til vores lille forening, siger borger- og erhvervsforeningens kasserer, Jesper Kolath.
Kæden er nu sat en smule højere op på juletræet, end det var tilfældet i første omgang, og så håber foreningen, at lysene kan få lov at blive hængende i fred.
- Vi har taget chancen, og så sætter vi vores lid til, at det bare var en engangsforeteelse, siger Jesper Kolath.
Hærværket er meldt til politiet.
Læs også: Nåede at være tændt én aften: Juletræ ramt af hærværk
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker