Ove Pedersen fra Jernbanestien hjalp børnene undervejs. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Børn byggede fuglehuse til Jernbanestien.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Tungen sad i mundvigen, og koncentrationen var stor, da penslens hår blev strøget hen over den ru træoverflade. Da den røde farve tyndede ud, blev penslen med kunstnermine rakt til assistenten.
- Mor, mere maling!
Jyske Bank i Maribo havde onsdag inviteret børn til at komme og male fuglehuse i forbindelse med deres konkurrence NaboRum. Fuglehusene skal hænges langs Jernbanestien.
Det tilbud havde seksårige Sigurd Syhler Hansen, hans søster Nicoline på 10 år og mor Sabrina Syhler taget imod, og derfor udspandt sig scenen, hvor den lille kunstner Sigurd med kendermine begyndte at dekorere sit fuglehus.
Rundt om bordet var andre børn i gang. Ida Eriksen og Linea Refnov Petersen - begge 10 år - var cyklet helt fra Sakskøbing med Lineas mor Katrine for at male fuglehuse.
Annonce
- De er begge meget kreative, så de var helt hooked på, at det var det her, vi skulle i dag, siger hun.
Pigerne gik til opgaven med at designe deres fuglehus med kendermine.
Danielle Petersen på 10 år gjorde sig ekstra umage. Hun følger med i alle de kreative programmer på DR Ultra, så intet blev overladt til tilfældighederne.
50 fuglehuse skal dekoreres. Men det kunne ikke nås onsdag. Så de resterende tager SFO'en på Rødby Skole sig af, inden de hænges op langs jernbanestien til foråret. Men hverken børn eller forældre havde kørt på stien før.
- Det er da en oplagt mulighed at køre derud nu og se det, vi har lavet, sagde Katrine. bia
Koncentrationen var høj, da fuglehusene blev pyntet. Hullerne er lavet i forskellig størrelse til forskellige fugle. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
2018-10-17-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Jyske Bank, Torvet, Maribo.
Børn malede fuglekasser der skal sættes op langs jernbanestien Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned