BYGGERI AF STENLAGER UDSAT

På et Gridscale stenlager bruges varmeforskellen mellem to tanke med sten til at drive en turbine, som sender den oplagrede energi tilbage i elnettet som strøm. Grafik: Andel 

stigende stål- og materialepriser udsætter byggeri.

Offentliggjort Sidst opdateret

I foråret skulle energiselskabet Andel og Stiesdal Storage Technologies have startet byggeriet af det termiske stenlager Gridscale ved Rødby Varmeværk. Stenlageret bruger overskydende vedvarende energi til at varme sten op for så at køle dem ned igen, når der er behov for energien, og skulle have været det første af sin art i Danmark.

Det er primært på grund af de stigende stål- og materialepriser, der er blevet overordentligt meget dyrere, end da det blev projekteret

Kristian Strøbech, kommunikationschef hos Stiesdal

Men krigen i Ukraine har sendt priserne på himmelflugt, hvorfor man hos Stiesdal har udskudt projektet indtil udgangen af året.

- Selve byggeriet har også været vanskeligt at få udført, men det er primært på grund af de stigende stål- og materialepriser, der er blevet overordentligt meget dyrere, end da det blev projekteret, fortæller kommunikationschef hos Stiesdal, Kristian Strøbech.

Har flyttet folk

I Stiesdal har man også taget konsekvensen af at få projektet udsat med næsten et år.

- Vi har måttet flytte nogle folk, der arbejder på energilagret, over i andre afdelinger. Men som jeg også havde set min chef Henrik (Stiesdal red.) sige, det er skide ærgerligt, men det er uendeligt mere synd for dem, der er årsag til det - nemlig krigen i Ukraine, der har sat det her i gang. Så hvis man kigger i det store perspektiv, så betyder det ikke så meget, fortæller Kristian Strøbech.

Stenlageret skal opføres i et samarbejde med Rødby Varmeværk, hvor restvarmen fra lageret bliver tilført varmeværket.