Det er vest for Vestenskov, op til Nakskov Fjord, at Hofor og tre lodsejere nu forsøger sig igen med at få tilladelse til at opstille otte vindmøller. Arealet er denne gang udvidet. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
BOGØ INDDÆMNING: - Der skal andet på bordet end et guldindrammet foto af Hofors formand.
Sådan udtrykte byrådsmedlem Henning Alfred Rasmussen fra Din Stemme det, da et flertal i Lolland Byråd på decembermødet godkendte at starte sagen om opstilling af otte vindmøller ved Bogø Inddæmning op igen.
Din Stemmes repræsentant glædede sig over, at det nye projekt skal betragtes efter de af byrådet nye vedtagne regler - hvor Lolland kommune også skal have noget ud af det - og erklærede sig absolut positiv.
- Lad os se, hvad der kommer ud af det, når idéfasen med seks ugers høring og borgermøde er afholdt. Så tager vi den videre derfra, lød det fra Henning Alfred Rasmussen.
Det vil så sige udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, hvis der er flertal for det.
Annonce
Lolland Byråd har i november vedtaget en aftale om grøn erhvervspolitik, hvor anlæg skal sikre vækst og arbejdspladser, så Lolland får fysisk gavn af projektet til gengæld for at lade anlæggene opstille.
Hofor har sammen med tre lodsejerne i området (igen) ansøgt Lolland Kommune om at opstille otte vindmøller ved Bogø Inddæmning vest for Vestenskov.
Nye spilleregler
Også formanden for klima-, teknik og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), havde indledningsvist påpeget, at der er kommet nye spilleregler, hvor den strøm, der produceres skal give mulighed for lokale job.
- Hofor må finde en at tage under armen, så der bliver mulighed for jobs, tilføjede hun.
Hofor må finde en at tage under armen, så der bliver mulighed for jobs.
Tine Vinther Clausen
Muj Berisha (S) fremhævede ligeledes, at opstillerne skal forklare, hvordan projektet give vækst og skaber arbejdspladser i Lolland kommune.
Uvildig fugletæller?
Løsgænger Per Kim Nielsen mente, at der var nogle mangler i idéoplægget, der nu sendes i høring. Blandt andet af den nye aftale om grøn erhvervspolitik ikke fremgår, og vedrørende de allerede igangværende fugleundersøgelser nævnte han, at Aarhus Universitet er blevet underkendt flere gange, fordi universitetet er blevet betalt for at lave undersøgelserne.
- Men lad os få en masse høringssvar, og så må vi tage den derfra, sagde han.
Lars Christiansen (SF) konstaterede, at hidtil har kommunen ikke fået noget ud af aftalen med Hofor, og hvad der sker denne gang, vil afgøre partiet stillingtagen til projektet.
Annonce
Lolland Kommune og Hofor indgik i 2016 en forpligtende aftale om et langsigtet strategisk samarbejde om en fælles udvikling, hvor de to parter koordinerer deres indsats med udgangspunkt i omstillingen til vedvarende energi, og hvor Lolland gør grøn energi til en motor for lokal vækst og udvikling.
Ø er imod
Bente Borreskov fra Enhedslisten oplyste, at partiet allerede nu kan sige, at det er imod projektet.
Hun undrede sig blandt andet over, at projektet skal i høring nu, hvis det viser sig, at det ikke kan lade sig gøre på grund af det nærtliggende Natura 200o-område (Nakskov Fjord, red.) og den kystnære placering. Så er høringsprocessen spildt, fandt hun.
- Lollikkerne, der bor der, er ikke begejstrede, og det er dem, der skal kigge på vindmøllerne og have den sundhedsskadelige, lavfrekvente støj, sagde hun og spurgte om de borgere, der har generne ikke også skal have en økonomisk gevinst.
Opsang til "naturfolk"
Leo Christensen fra Lokallisten Lolland havde derimod en opsang til "naturfolkene."
- Jeg vil sige det til naturfolkene: Vi holder os udenfor Natura 2000- og Ramsar-områderne. Naturfolkene vil trække deres indflydelse ind, men det er andre tider nu. Vi skal passe på, for hele kloden er ved at gå til i varme.
- Hvis vi skal have en fremtid, skal vi have energi til at lave den, sagde Leo Christensen, der også mindede om, at 20 procent af anlægget skal udbydes.
Han hentydede dermed til den gældende køberetsordning, der giver lokale borgere forkøbsret til mindst 20 procent af nye projekter med vindmøller, og konstaterede at kommunen nu er nået til anlæg nummer 14 ud af 14, og at der ikke er solgt 20 procent i nogle af de forrige.
Annonce
Måske skulle kommunen købe, nævnede Leo Christensen.
Henrik Jacobsen fra de konservative sagde at nu er muligheden der for erhvervsudvikling, og at vindmøller og solceller er vigtige byggeklodser for en grøn erhvervsudvikling, så de konservative var for at sende idéoplægget i høring.
Synd for Hofor
Borgmester Holger Schou Rasmussen mindede om, at området har været udpeget til vindmøller siden 2010, og at Hofor ejer 20 ud af 200 møller på Lolland - og ingen solceller.
- Til de andre har vi ikke stillet krav om vækst og arbejdspladser, og det gør mig ærgerlig, at der bliver skældt ud på Hofor, der har rakt hånden ud til grøn omstilling. Hvis vi ikke finder en god samarbejdspartner, tror jeg, at regeringen kommer med projekter til os alligevel, fordi vi har så god plads.
Borgmesteren sagde også, at det er jægere, så trafikken og dernæst landbruget, der dræber flest fugle. Vindmøllerne kommer først længere nede af listen.
Erasmus Montanus-logik
- For 40 år siden var der ingen vindmøller i kommunen og faktisk ingen havørne. Efter at der er sat vindmøller op, er der kommet så mange havørne, at vi faktisk ikke ved, hvad vi skal gøre ved dem, lød det videre fra borgmesteren - der selv frabad sig pseudo-argumenter - og henviste til Leo Christensens bemærkning om, at møllerne rejses udenfor Natura 2000-området.
For 40 år siden var der ingen vindmøller i kommunen og faktisk ingen havørne. Efter at der er sat vindmøller op, er der kommet så mange havørne, at vi faktisk ikke ved, hvad vi skal gøre ved dem.
Borgmester Holger Schou Rasmussen
Annonce
- Den grønne omstilling kommer, uanset om vi vil det eller ej, lød det videre fra Holger Schou Rasmussen.
Kommune- og lokalplanlægningen for projektet går i gang efter høringsperioden, hvis der ikke kommer væsentlige bemærkninger i idéfasen, forestiller kommunens administration sig.
Der skal andet på bordet end et guldindrammet foto af Hofors formand, lød det fra byrådsmedlem Henning Alfred Rasmussen fra Din Stemme. Formanden er Susanne Juhl. Foto: Stine Bidstrup, RitzauPrivat
Lolland Kommune har nu udvide trammen, så der kan etableres vejadgang fra Bogøvej ind til vindmøllerne der ønskes opstillet på Bogø Inddæmning. Den nye ramme dækker hele Bogø Inddæmning.Kort: Lolland Kommune
Seneste artikler
Niels ovenpå bronzemedaljerne: - Det bliver svært
NFH vinder første bronze-medaljer: - Bundsolid defensiv præstation
NFH overløber Ikast og snupper DM-bronze
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Efter uheld på motorvej: To personer kørt på sygehuset til tjek
Kunde angreb ansatte i supermarked