Byråd delt i debat om røg
Både byrødder og kommunaldirektør måtte ud og trække vejret i pausen i byrådsmødet. Det kan de gøre frem til 1. januar. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Enkelte byrådsmedlemmer talte kraftigt imod nye, stramme rygeregler.
LOLLAND Da byrådet tirsdag aften skulle behandle de nye, stramme rygeregler i Lolland kommune, var det blot som orienteringssag.
Byrådet havde altså ikke noget at skulle have sagt om rygereglerne, der allerede er godkendt af medarbejdernes repræsentanter i Hoved-MED.
Men af nogen, der ikke havde noget at skulle have sagt, havde byrødderne ganske meget at sige.
- Der lægges nu op til, at Jens Vejmand eller hjemmehjælpen på cykel ikke må tage sig en smøg i den frie luft, fordi de har fået et sæt kommunalt arbejdstøj, sagde Henning G. Rasmussen (DF), der påpegede, at kaffedrikkerne er meget længere tid om deres skadelige last.
Han overrakte derpå en snuspose til ryger og kommunaldirektør Thomas Knudsen med det argument, at det da nok ville blive den endnu værre last, medarbejderne nu ville kaste sig over.
Lars Christiansen (SF) var glad for, at han ikke skulle stå på mål for beslutningen, og problematiserede formynderiet, og Henning A. Rasmussen fra Din Stemme stemte i.
- Vi hylder den personlige frihed, og vi bliver forstemte, når man fra kommunens side vil bestemme over sjæl og krop, sagde han.
Begge valgte dog sammen med en ellers skeptisk Bente Borreskov (EL) at lade det være op til Hoved-MED.
Flere andre roste medarbejderne for at gå i front og tage initiativ til en stram rygepolitik.
Direkte imod var en blandet flok byrødder: Henning G. Rasmussen (DF), Anette Knoblauch (DF) og Signe Lund (S).
- Det beskrives, som om rygerne ikke laver deres arbejde. Det er simpelthen ikke fair, sagde Signe Lund.
bia
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker