Carsten fik en prop i hjernen

I dag er Carsten Pedersen invalideret. Han er på flexjob. Men hans hjerne har taget skade. Han er tilfreds med at han beholdt livet efter at han i april 2006 blev ramt af en blodprop i hjernen.

Han var på det tidspunkt på vej til at påmønstre en coaster i Polen, men han nåede kun til Maribo. Her opdagede hans kusine at der var noget ravruskende galt.

- Jeg havde haft det skidt og fik det værre og værre. Min arm sov. Mit ene ben gjorde det også, men jeg slog det hen som stress. I dag ved jeg om nogen, at det er vigtigt for folk, at de kender symptomerne og at de reagerer hurtigt. Efterfølgende viste det sig, at jeg havde været ramt af en blodprop tidligere, og at jeg nu havde to - en i venstre og en i højre side, fortæller Carsten Pedersen.

Hans liv er ændret radikalt.
Det bliver det også for de 15.500 danskede der hvert år rammes af en blodprop eller en blødning i hjernen.

Carsten Pedersen har valgt at fortælle sin historie i forbindelse med HjerneSagen og Hjerteforeningens igangværende kampagne.




Carsten Pedersen, Horslunde, var navigatør i handelsflåden, da han i april 2006 blev ramt af en blodprop i hjernen. Han så ikke advarselslamperne blinke.

Offentliggjort Sidst opdateret