Centimeter fra døden ved uheld

En 60-årig lastbilschauffør fra Hedensted i Jylland slap mirakuløst med lettere skader fra et voldsomt færdselsuheld ved Halsted tidligt i morges.
Lastbilschaufføren kom ad motortrafikvejen fra Tårs ind afkørslen til Maribovej til Nakskov vest for Halsted.

Af ukendte grunde kom lastbilen med 80-90 kilometer i timen lige ind i siden på anhængeren til et roekøretøj, der netop var svinget fra Mariobovej på vej ind mod sukkerfabrikken i Nakskov.

Lastbilens førehus blev krøllet helt sammen ved kollisionen med anhængeren og fortsatte forbi en personbil, der holdt i venstresvingsbanen efter roekøretøjet. En tredje bil i samme venstresvingsbane blev ramt i venstre side før lastbilen fortsatte ud på en mark i den nordlige side af vejen. Det var et meget stort held at ingen af disse personbiler blev ramt frontalt.

Lastbilschaufføren sad fastsklemt i førersædet og reddere måtte bruge koben for at frigøre ham.
Han blev chokeret bragt til skadestuen i Nykøbing F.






Lastbil kørte for fuld fart ind i anhængeren på et roetog på Maribovej ved Halsted i morges. Usandsynligt heldigt, at ingen kom alvorligt til skade.

Offentliggjort Sidst opdateret