Chokeret mor efter skolekonkurs: - Det føles som et slag i ansigtet
Sheena Aastrøm har fire børn, der går på Horslunde Realskole - blandt andet 12-årige Midas, hun er sammen med på billedet. Privatfoto
Privatfoto
Sheena Aastrøm, der har fire børn på Horslunde Realskole, er i chok efter nyheden om skolens konkurs.
- Jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg læste det. Hold da op. Det føles som et slag i ansigtet.
Sådan siger Sheena Aastrøm, som har fire børn på Horslunde Realskole, oven på nyheden om, at skolen er gået konkurs torsdag eftermiddag.
Konkursen medfører, at skolen fra og med fredag indstiller undervisningen.
- Jeg tænker, at mange forældre går i panik. Der kommer panik i vores lille by nu.
Da hun modtog brevet om konkursen, skyndte hun sig at kontakte kommunen. Det er planen, at hendes børn skal hjemmeundervises, så der var pludselig en hel del, hun skulle have styr på inden for ganske kort tid.
- Nu har jeg nogenlunde styr på det, men jeg har lige snakket med to andre mødre, og de er i chok. De ved ikke, hvad de skal gøre. Deres børn er først meldt ind senere på nye skoler, så nu skal de til at ringe rundt og høre, hvordan og hvorledes, siger Sheena Aastrøm.
Intet farvel
Hun frygter, at det kommer til at tage hårdt på børnene, at der ikke bliver mulighed for at sige ordentligt farvel.
- Vi får ikke engang lov til at sige farvel. Alle er bare blevet sendt hjem. Jeg tror, børnene er kede af, at de ikke kan få lov til at sige farvel, siger hun.
Da hendes fire børn hørte nyheden, var de meget uforstående.
- Jeg læste noget af brevet op for dem, og de sagde: ”Er du sikker, mor? Hvad gør vi så i morgen? Hvad så med vores lærere?"
- Lige nu har de det okay, men jeg tror, det kommer til udtryk senere, når de lige har slugt den. Jeg tror, der er rigtig mange børn, der har rigtig mange spørgsmål. De skal bare lige sluge den først, siger hun.
Torsdag aften klokken 17 er der borgermøde på Ravnsborgskolen i Horslunde om muligheden for at starte en friskole op.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde