Christina råber op: Lukningen vil dræbe lokalsamfundet
Christina Ølgaard Møller, medlem af forældrebestyrelsen i børnehaven Myretuen i Holeby, flyttede til Errindlev for tre år siden. Hun havde forinden forsøgt at sikre sig, at der var både børnehave og skole i nærområdet. Men det har ikke hjulpet hendes to børn Asger og Gry Gerda meget. PrivatfotoPrivatfoto
Børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune skal beslutte, om børnehaven Myretuen med den populære skovbørnehave Skoven skal lukke.
Christina Ølgaard Møller, mor til to små børn og medlem af forældrebestyrelsen i børnehaven Myretuen i Holeby, er frustreret over, at administrationen i Lolland Kommune har opfordret politikerne i børne- og skoleudvalget til at lukke børnehaven Myretuen i Holeby. Efter at skolen i Holeby allerede er lukket, frygter hun, at endnu en lukning vil ramme lokalsamfundet hårdt.
- Hvis politikerne lukker børnehaven i Holeby, dør lokalsamfundet, fordi det ikke bliver her børnefamilierne vil flytte til, siger hun på vegne af forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelse i opråb
Hun understreger, at Holeby-området har et stort potentiale, blandt andet på grund af den kommende Femernforbindelse og nærhed til motorvejen for pendlere, men advarer om, at lukningen vil gøre det meget svært at tiltrække nye børnefamilier.
Spareforslag er en genganger:
Allerede sidste år optrådte forslaget om at lukke den populære skovbørnehave Skoven i Søholtskoven, som udgør en en satellit til daginstitutionen Myretuen i Holeby. I år har administrationen så indstillet til børne- og skoleudvalget om at lukke både-og.
Sidste år var politikerne i børne- og skoleudvalget ikke umiddelbart med på en lukning af Skoven.
Det skyldtes, at udvalget tog bestik af, at forældrene var glade for skovbørnehaven, og at udvalget gerne ville have bestyrelsen ind over for at komme med bud på, hvordan den kunne køre videre.
Forældrebestyrelsen har derfor i et opråb opfordret politikerne til at udskyde beslutningen i et år, så de kan arbejde på at finde økonomiske løsninger. For ifølge administrationen i Lolland Kommune er daginstitutionen ikke økonomisk bæredygtig, og det er derfor den er bragt i spil som et muligt sted at finde besparelser på næste års budget.
Annonce
Christina Ølgaard Møller kan dog ikke forstå, at kommunen overhovedet vil overveje at lukke en børnehave, hvor børnene trives.
- Det koster penge at lave trivsel for børn, understreger Christina.
Det koster penge at lave trivsel for børn.
Christina Ølgaard Møller, mor til to små børn og medlem af forældrebestyrelsen i børnehaven Myretuen i Holeby.
I toppen på landsplan
Ifølge forældrebestyrelsen placerer det pædagogiske tilsyn af Skoven skovbørnehaven Skoven som nummer et i kommunen og i toppen på landsplan.
Børne- og skoleudvalget skal træffe beslutning om fremtiden for børnehaven Myretuen med skovbørnehaven Skoven på et møde torsdag i denne uge.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde