Connie takker Lolland

Det blev Herning, Århus og Albertslund, der tog titlen som Energiby, men Lolland var med i opløbet.
 
Det slår klimaminister Connie Hedegaard fast i et brev til Lolland Kommune.
 
- I yder en kæmpe indsats med at introducere nye og visionære energiteknologier. Både biomasse fra alger, biogas og brint og brændselsceller, skriver klimaministeren blandt andet.
 
Hun hæfter sig blandt andet ved, at kommunen også samarbejder internationalt og lokalt på tværs af erhverv og uddannelsesektor.
 
- Det er lige netop sådan en indsats, der for øjeblikket bliver gjort i hele landet for at ruste vores jordklode til fremtidens klima.
 
Connie Hedegaard benytter lejligheden til at fremhæve, hvad regeringen gør og agter at gøre på klimaområdet, men runder af med et stort klap på skulderen til Lolland.
 
- Det er opløftende at se Lolland Kommunes indsats. I viser, hvor langt det er muligt at komme lokalt, hvis man vil.




Lolland tabte kampen om at blive Energiby, men ansøgningen er blevet positivt modtaget af klimaministeren

Offentliggjort Sidst opdateret