Corona-fyringer i Lalandia
Det bliver ikke nogen rigtig god sæson for Lalandia i Rødby - de internationale gæster mangler på grund af corona-situationen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lalandia må efter en ellers okay højsæson konstatere, at sæson 2020 ikke bliver god. De internationale gæster mangler.
RØDBYHAVN - Vi troede på, at det ville blive bedre, men nu er der ikke noget, der tyder på, at covid-19 stopper lige med det samme.
Det siger direktør Karsten Juhl, Lalandia i Rødby. Her har man efter først at have gjort brug af statens hjælpepakker nu foretaget en reduktion i antallet af stillinger med 10 procent.
- Nogle stillinger er bare ikke genopslået, og nogle er gået på pension. Men der er også nogle, der er blevet afskediget - eller måske har fået tilbud om en anden stilling med færre timer, siger Karsten Juhl.
Nedskæringen rammer bredt i organisationen: administration, ledere, eventfolk og håndværkere.
Lalandia havde trods coronaen en okay højsæson, og der kommer også flere danske gæster.
- Men ikke nok til at udfylde hullet efter de internationale gæster, vi ikke ser i år, siger Karsten Juhl.
Han kan henvise til, at også de øvrige top-20 attraktioner i landet er ramt af samme mangel på internationale gæster.
Og så glæder Karsten Juhl sig over, at den sløje sæson ikke har gjort det af med investeringer i nyheder.
- Vi har heldigvis en ejerkreds, der tror på os, siger Karsten Juhl.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned