Formanden for teknisk udvalg, Gert Mortensen (S), viser på den opsatte "forklaringstavle," at cyklister skal cykle mod ensretningen på cykelstien. Med ensretningen foregår det derimod ude på gaden - og bilerne må pænt snegle sig frem bagved. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kommunen forsøger nu med sin egne forklaringstavle.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Selv om Nygade og Østergade har været cykelgader siden 1992, hvor cyklister og små knallerter må køre mod ensretningen på deres egen cykelsti, er trafikanterne i Nakskov blevet forvirret over, hvordan de skal opføre sig i Vejlegade, Præstestræde og Klostergade.
De tre gader er også blevet ombygget til cykelgader, og vejtekniker Henrik Egholm og formanden for teknisk udvalg, Gert Mortensen (S), har fundet det nødvendigt at holde pressemøde om, hvordan man tackler gaderne.
De nye cykelgader har også fået et supplerende skilt ud over "Cykelgade," hvor trafikanterne kan se, hvordan de skal placere sig. At det er en god idé, beviser en mand i en stor, elektrisk kørestol, som vælger at køre med ensretningen på cykelstien langs Vejlegade. Flere korrekt cyklende mod ensretningen på cykelstien må zigzagge udenom ham.
Manden skulle have kørt ude på vejen, ligesom cyklende fra Nørrevold mod Axeltorv ad Vejlegade skal gøre det.
Gert Mortensen: - I en cykelgade foregår det på de svage trafikanters præmisser, og bilerne må vente. Vi "generer" bilisterne for at holde trafikulykkerne nede, og bilerne er gæster i gaden.
Annonce
Kommunens vejtekniker Henrik Egholm tilføjer, at bilisterne tålmodigt må køre bagefter en cyklist, der cykler med ensretningen ude på gaden.
Nygade og Østergade blev lavet til cykelgader som led i det statsstøttede cykelruteforsøg, som Nakskov Kommune og Vejdirektoratet stod bag.
De nye cykelgader er lavet for penge fra Transportministeriets Cykelpulje, som også er brugt til ringstien, ombygning af Tårsvej og Havnegade, sikring af kryds samt istandsættelse af Blegen med også cykelgade på Elvej.
Den videre istandsættelse af Tårsvej fra Christiansdalsvej til Helgenæsvej påbegyndes i øvrigt nu, og der søges også penge til stykket ved Vejlegadebro, oplyser Henrik Egholm.
Renovering af Tårsvej til Helgenæsvej startes nu. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker