Da to børn stjal en bil, tog Holgers karriere fart: - Jeg følte mig ikke presset eller bange

- Tiden forsvinder bare. Jeg synes ikke, det er mange år siden, jeg stod på en håndboldbane og spillede divisionshåndbold, men det er alligevel 25 år siden, jeg spillede min sidste håndboldkamp.

Sådan siger Holger Schou Rasmussen, som søndag fyldte 60 år og i dag fejres ved en reception. Folketidende har sat ham stævne på borgmesterkontoret, og der er påskestemning. De fleste skriveborde på rådhuset står tomme, og for en gang skyld ringer Holgers telefon ikke konstant.

Det giver tid til at se tilbage, og Holger mindes, hvordan sport fyldte en stor del af hans ungdom. En meget stor del. Som 14-årig fortalte han således sin mor, at han godt kunne tænke sig at gå til ishockey - det kunne man i den skøjtehal, der lå i Sakskøbing den gang i 80’erne.

I forvejen gik han til håndbold, fodbold, svømning, basketball og lidt volleyball, så hans mor sagde nej: Nu skulle han nok hellere finde noget at koncentrere sig om, så der også var tid til at passe skolen.

- Så valgte jeg håndbolden, for der vandt vi for det meste.

Ville være pilot

Det valg kom til at få større betydning end som så. For når Holger ser tilbage, var håndbolden nok grunden til, at han blev på Lolland, mens mange af hans jævnaldrende rejste væk.

- Vi var en gruppe unge, der holdt sammen, og det der med at mødes og gøre noget fælles og at tabe og vinde har altid begejstret mig.

Den gang, han var ung, var Lolland mere blandet, synes han. Der var både unge og gamle, rige og fattige, højtuddannede og lavtuddannede og et bredt mix af arbejdspladser. Men lukningen af Nakskov Skibsværft blev symbolet på en nedtur, der dog også blev udløst af en stigende centralisering og af, at landbruget blev stadigt mere effektivt og beskæftigede færre og færre.

Egentlig ville Holger være pilot, men han havde haft sprængte trommehinder, og så var det ikke en mulighed. I stedet blev han skolelærer, uddannet fra seminariet i Vordingborg. Det var en uddannelse, der lærte ham at organisere og kommunikere. Og som ledte til, at han mødte Karina.

Hun var målrettet

Da han som lærer på Østofte Skole fik en 10. klasse i matematik, havde han nemlig brug for sparring fra en matematiklærer. Det var Per Smidt parat til, så hver 14. dag mødtes de hjemme hos ham og gennemgik pensum. Her fik den erfarne matematiklærers datter, Karina, som er 10 år yngre end Holger, øje for ham.

- Jeg tænkte ikke så meget over det, men hun begyndte lige pludselig at vise interesse for mig. Og jeg synes jo, hun var en utroligt smuk pige. Hun var meget ung, men hun var også meget målrettet. Lad os sige det sådan!

Så de to blev kærester, blev gift og fik fire børn: Freja, som nu er 25, Frida, som er 23, Hjalte, som er 21 og Nora, som er 17. Men de kom ikke til at vokse op med en far, som var skolelærer. Efter fem år ville han nemlig noget andet.

- Jeg har altid følt mig lidt fastlåst, hvis jeg har boet i det samme hus i fem år. Så skal der ske noget nyt.

Han blev derfor leder af det private dagbehandlingstilbud Skovsund i Stubbekøbing og siden af Børne- og Familiecentret i Guldborgsund Kommune. Og så gik han som bekendt ind i politik …

Spildte sin stemme

Allerede på hf på Nakskov Gymnasium var hans interesse for politik blevet vakt. Det var en samfundsfagslærer, der fik ham interesseret i det, selvom han på sin vis havde det med hjemmefra. Hans mor var nemlig byrådsmedlem i Maribo Kommune, valgt for en borgerliste, mens hans far var ærkesocialdemokrat - lige indtil han blev selvstændig og begyndte at stemme på De Konservative.

Rigtig engageret blev Holger, da han var med en kammerat på rejse i Sydeuropa og for første gang så folk tigge på gaden. Noget lignende skulle ikke ske i Danmark, mente han.

Han vidste også, at han var socialdemokrat, men da han kunne stemme første gang, satte han faktisk krydset ved Venstresocialisterne. Det var en taktisk stemme, så partiet kunne komme over spærregrænsen og dermed sikre Socialdemokratiet regeringsmagten. Taktikken fejlede dog, for Venstresocialisterne kom ikke ind, og siden har han stemt på Socialdemokratiet.

Ville ikke vælges

Det var dog først i midten af 90’erne, da han var blevet 30, at han blev medlem, kom i bestyrelsen og blev spurgt, om han ville stille op. På det tidspunkt var det ved at være tid til at kvitte håndbolden, så han sagde ja - og blev valgt ind i Maribo Byråd i 2000.

- Så sad jeg lige pludselig der, og det var en trist oplevelse. Det blev jo så destruktivt, synes han.

Men i 2005 skulle kommunerne slås sammen, og der skulle vælges politikere til det nye byråd i Lolland Kommune. Holger gik med til at komme på stemmesedlen igen.

- Jeg sagde: ”Bare I sætter mig så langt nede på listen, at jeg ikke kommer ind!” Så kunne jeg blive tredjesuppleant, og de 100 stemmer, jeg ville få, kunne gå til partiet.

Planen lykkedes. Men ved valget i 2009 fik han så mange stemmer, at han blev valgt og fik plads i børn- og skoleudvalget. Han holdt dog lav profil i det byråd, der var fyldt med gamle borgmestre fra de sammenlagte kommuner.

- Jeg tror, jeg tog ordet to gange på de fire år, mindes han og fortæller, at han egentlig ikke var til sinds at genopstille i 2013.

- Jeg tror, jeg fik 100.000 kroner for det om året, og jeg havde et lederjob i forvejen, så jeg skulle betale topskat af det. Og det var rigtig mange timer at bruge på noget, hvor man fik skæld ud, fordi man skulle tilpasse og lukke skoler hvert år, fordi der var færre elever.

Hvad sker der i rummet?

Men to uger efter, at han havde besluttet ikke at genopstille, fortalte borgmester Stig Vestergaard (S), at han ikke ønskede at fortsætte som borgmester, og så blev Holger spurgt, om han ville være spidskandidat. For på det tidspunkt havde han både erfaring og havde vist, at han kunne få ting igennem i samarbejde med andre.

Det kunne han blandt andet fordi, han i sit arbejde havde beskæftiget sig med observationer af familier.

- Jeg havde en sindssygt god fornemmelse af, hvad der sker i et rum. Hvad er det, dem der sidder rundt om bordet, vil? Hvor vil de hen? Hvordan finder du et kompromis i den rundkreds, du sidder i? Det kunne jeg i min egen gruppe, og det blev jeg også sendt i byen med i forhold til andre grupper. For jeg vidste lige nøjagtig, hvem der kunne lide hinanden, hvem der var sure på hinanden, hvem der kunne samarbejde og så videre.

To børn stjal en bil

Men spidskandidat ...? Efter at have vendt det med Karina derhjemme, besluttede han at takke ja.

- Som spidskandidat for Socialdemokratiet er der en god chance for at få et større stemmetal og måske endda blive borgmester, og det triggede mig.

Men Venstre stillede også med en stærk kandidat i form af den tidligere minister Henrik Høegh. Og da Socialdemokratiet fik lavet en meningsmåling, viste den, at Socialdemokratiet ville få seks-syv mandater og Venstre 11.

Problemet var, at Holger Schou ikke var kendt. Men det vendte en skandale op og ned på. For som leder af leder af Børne- og Familiecenter Guldborgsund var det ham, der blev interviewet af medierne, da to drenge på seks og syv år fik fingre i en bilnøgle fra centret og stjal en bil.

- Det er jo lidt den der Simon Spies om igen: Dårlig reklame er bedre end ingen reklame. Jeg var jo ude i medierne og forsvare eller fortælle om det, og jeg sagde, at det var pokkers uheldigt, men at det var godt, der ikke var sket dem noget. Og der fandt jeg ud af, at jeg ikke følte mig presset eller bange eller rystet eller gik i sort, selvom det var en kritisk situation.

Og den dårlige reklame virkede. I hvert fald endte det med ni mandater til S og ni til V, og efter et dramatisk forløb, hvor De Konservatives Marie Louise Friderichsen først blev borgmester, overtog Holger Schou Rasmussen nogle dage efter borgmesterkæden.

Kan ringe til statsministeren

Som borgmester var han ikke i tvivl om, at det, der kan redde Lolland, er arbejdspladser. Og helst nogen, der kræver højtuddannede.

For en af Lollands udfordringer er, at de unge flytter væk for at tage en uddannelse, og så ikke har nok at flytte tilbage for.

- Jeg kan se, at det, der sker, når mine to ældste får kærester, er, at de møder nogen, der kommer fra andre steder i landet. Og så er det ikke sikkert, det er Lolland, de skal tilbage til. Og de skal slet ikke til Lolland, hvis ikke her er et arbejde, hvor de kan bruge deres uddannelser.

Derfor bruger han meget af sin energi på at positionere Lolland som et sted, der skal investeres i og udvikles. Her bruger han sine evner til at få de rette i tale.

- Det der med at have netværk og kontakter og adgang til folk, det kunne jeg ikke det første halve år. Men det kan jeg bare i dag. Jeg kan ringe direkte til statsministeren, hvis det er det, jeg har behov for. Jeg kan ringe til finansministeren. Jeg kan få fat i dem allesammen. Det har kæmpestor betydning. Og jeg føler også i mit eget parti, at jeg er gået fra at være ny borgmester til at være en af de erfarne, man inviterer til møder for at lytte til. Når man skal prøve at skabe en ny retning på den grønne omstilling, på udligning og på nogle af de ting, så får jeg adgang til rummene.

40 år med optur

Og efter knap 12 år som borgmester begynder han at se lysere på fremtiden. Femern-forbindelsen, turismen, den grønne omstilling og erhvervsudviklingen giver ham håb.

- Jeg brænder for Lolland, for jeg har set hele nedturen, og nu kan jeg se, der er mulighed for optur. Måske er Lolland det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i historien. Og opturen kommer forhåbentlig til at vare 40 år, for nedturen varede 40 år.

Op den profeti kom til at gå i opfyldelse, må vi spørge Holger om, når han fylder 100.