Snork City kan byen nemt kaldes. Husker man ikke at lette foden fra speederen, så er husene og kirken kun at se i bakspejlet sekunder efter man har passeret byskiltet, hvor der med store bogstaver står Hillested.
Enhver snorken ophørte brat, da byen onsdag aften blev rammen om et overfald, der endte med at en familiefar blev skudt i hånden. I dagens Danmark går tingene dog stærkt, og dagen efter dagen derpå er byen atter slumrende.
Her i byen, hvor Hildirhus deler skel med Alfabo, er det som om, beboerne har gemt sig i deres sneglehuse. Eller måske er det bare fordi, man allerede er i gang med fredagens dont.
Et sted er der dog liv i byen, og det er på kirkegården. Her er graver Birgit Jensen, godt pakket ind i varmt tøj, i gang med dagens arbejde. Hun fortæller, at snakken selvfølgelig gik lystigt i byen dagen før.
- Sådan er det i et lille lokalsamfund, alle kender alle og der snakkes meget, når sådan noget sker, siger hun.
Lige da hun første gang hørte om overfaldet, blev hun aldeles utryg ved, at disse røverier pludselig dukker op på Lolland. Men nu er hun ikke længere nervøs. Det værste er byens børn og unge.
- Det er dem, som er blevet mest utrygge. De er mere bange for at være alene hjemme.
Læs hele reportagen i Folketidende fredag.
Palle Nevad Frandsen
pnf@folketidende.dk
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde