Lørdag d. 12. februar 2011 byder Danseklubben SAX op til dans, idet vi afholder den 1. rangliste i standarddanse i Sakskøbing Hallen. Danmarks absolutte elite har meldt sin ankomst, og der bliver rigtig smuk dans, idet Emanuel Valeri og Tania Kehlet, som ved det sidst verdensmesterskab blev nr. 2 kommer sammen med den øvrige elite inden for alle kategorier - fortæller Karen Pedersen fra SAX og fortsætter:
Til stævnet er der meldt ikke færre end ca. 185 dansere fra Frederikshavn til det sydlige Danmark.
Ranglisten bliver brugt som udtagelse til diverse mesterskaber bl.a. verdensmester og europamesterskaber.
Hallen vil være smukt pyntet med de første spæde forårsfarver, og danserne vil være iklædt dress a la det man ser i Vild med dans.
Det vil være en oplevelse for alle sanser, idet de dejlige standardrytmer vil lyde ud af højtalerne fra kl. 13 til ca. 21.
SAX stiller med ikke færre end 6 par: I børn 1, som er de yngste deltager Gustav Fossberg og Mia Hendriksen og Louise Madsen og Louise Jørgensen.
I børn 2 har klubben håb om, at Anders Baad og Sabine Hendriksen eller Adrian Kristensen og Katrine Fugl kan blande sig blandt de bedste. Begge danser i talentrækken.
I eliterækken har vi Jonas Rasmussen og Malene Larsen samt Emil Christensen og Simone Rasmussen. For begge pars vedkommende håber vi på en plads mellem 12 og 15.
Under alle omstændigheder bliver det en meget spændende dag med dans i verdensklasse, idet vore 2 bedste voksendansere ligger blandt 6 bedste i verden - slutter Karen Pedersen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker