Det første hold rekrutter til ældreplejen er godt i gang med at lære dansk. Det næste hold rekrutter er i gang med jobsamtaler. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lolland Kommune går målrettet efter at finde ansøgere i Tyskland til ældreplejen. Uddannelsesniveauet er nogenlunde som i Danmark. Det betyder, at en tysk social- og sundhedsassistent kan få dansk autorisation.
LOLLAND: Lolland Kommune tager radikale metoder i brug for at rekruttere medarbejdere til den hårdt trængte ældrepleje.
Lige nu er 13 kvinder og tre mænd fra henholdsvis Spanien, Italien, Ungarn, Rumænien, Tyskland, Sverige og Irland i gang med intensiv danskundervisning.
Rekrutterne har været i gang med at lære dansk i flere måneder og er snart klædt så godt på, at de kan komme ud i virkelighedens ældrepleje og komme i oplæring.
Anden runde i gang
Anden runde af rekrutteringsforsøget er godt i gang. Det oplyser Inge Kromann, ældrechef i Lolland Kommune.
Annonce
Det næste hold af ansøgere er ved at blive interviewet med henblik på at flytte til Lolland, lære dansk og få arbejde i den kommunale plejesektor.
- Vi er blevet skarpere på at kigge på ansøgernes faglige baggrund, og vi har lært en del om, hvad uddannelser i udlandet svarer til i Danmark, siger Inge Kromann.
Hun nævner som eksempel, at en sygeplejerske med et spansk diplom i Danmark svarer til at have en uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Vi er blevet skarpere på at kigge på ansøgernes faglige baggrund, og vi har lært en del om, hvad uddannelser i udlandet svarer til i Danmark.
Inge Kromann, ældrechef i Lolland Kommune
Lolland Kommune går målrettet efter at finde ansøgere i Tyskland. Uddannelsesniveauet er nogenlunde som i Danmark, og det betyder, at en tysk social- og sundhedsassistent kan få dansk autorisation.
Arbejder som små heste
Det første hold, der kom til Lolland og skrev kontrakt med Lolland Kommune, er langt med dansk-færdighederne.
Agnes Karisa er flyttet fra Italien til Lolland for at uddanne sig og arbejde inden for ældresektoren. Arkivfoto: Ingrid RiisFoto: Ingrid Riis
- Når de skriver til mig, er det på dansk. De arbejder som små heste og vil bare det her, siger Inge Kromann.
Flere af rekrutterne har spurgt hende, om familie og venner i hjemlandet også kan søge arbejde i Lolland Kommune.
- Det er vi meget glade for, for det øger sandsynligheden for, at de slår sig ned permanent, siger Inge Kromann.
Kun en enkelt af de europæiske rekrutter er taget hjem igen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker