Den første af fem betonsiloer til sukker ved sukkerfabrikken i Nakskov er ved at blive isoleret. Det tog to måneder at sætte stilladset op, og opgaven for bare én koster syv millioner. Men varm sukker i en silo med kolde vægge kan give kedelige klumpdannelser. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Nakskov sukkerfabrik starter tidligere end fabrikken i Nykøbing.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Nordic Sugar har bestemt, at roekampagnen i år skal startes forskudt. Så på Nakskov Sukkerfabrik starter man kedelhuset op og får varme på fabrikken fra mandag, så der tirsdag kan snittes roer, og roekampagnen for alvor kan gå i gang.
Det bliver også dermed fra mandag, at trafikanterne skal til at væbne sig med tålmodighed igen og have et ekstra vågent øje i trafikken. For da begynder roerne at trille ind til fabrikken i Nakskov.
På sukkerfabrikken i Nykøbing startes roekampagnen derimod først 9. oktober.
- Vi har jo haft tørke, og roedyrkerne vil gerne have roerne i jorden længst muligt for at få en tilvækst. I Nordic Sugar vil vi også meget gerne have et større udbytte, men sukkersiloerne er tomme, og vi må også sikre, at vores kunder kan få sukker, begrunder fabriksdirektør i Nakskov, Runi Egholm, der fortsætter:
- Så vi er nødt til at starte fabrikken i Nakskov. I de første 14 dage får fabrikken roer alle steder fra. Det vil sige Sjælland, Falster og Lolland samt med lastbil og færgen fra Langeland, og det gør vi for at fordele ulempen blandt alle dyrkerne ved at skulle trække mindre roer op.
Annonce
På Nordic Sugar forventer man, at udbyttet ved sukkerproduktionen bliver lidt over 10 procent lavere end et normalår på grund af tørken.
I år vil der for første gang være flere lastbiler med roer end traktorer med roelæs. Tidligere har det været omvendt, men Nordic Sugar ønsker at udfase traktorkørsel med roer.
Der må som i sidste kampagne køres roer alle ugens dage klokken 06-22.
Traktorer må dog kun køre til klokken 18 og ikke om søndagen, og som noget nyt må lastbilerne ikke køre ad Tollesensvej mellem klokken 18 og klokken 22 og hele søndagen. I det tidsrum skal lastbilerne i stedet ad Højevej, Rødbyvej og ind til fabrikken i Winchellsgade-krydset for at aflaste beboerne på Tollesensvej fra trafikstøj.
Fabriksdirektør Runi Egholm er klar til sin femte roekampagne i Nakskov. Han er chef for 130 fastansatte og yderligere 40 i kampagnen, der hyres via vikarbureau. Heldigvis ofte de samme, glæder han sig over. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker