De nye 3F-medlemmer

Omkring halvdelen af de østeuropæiske arbejdere som 3F Midtlolland kommer i kontakt med lokalt, bliver efterfølgende meldt ind i fagforeningen. Det vurderer faglig sekretær Bjarne Jensen, 3F Midtlolland.
I øjeblikket er den generelle medlemsflugt fra 3F et af temaerne på den kongres, fagforeningen holder i disse dage. Men lokalt lykkedes det at opretholde medlemstallet, og det er de nye østarbejdere medvirkende til.
Tirsdag var Bjarne Jensen på besøg på en byggeplads i Nørregade, hvor fire polakker de seneste dage har været i gang med at lægge nyt tag på. Hver gang fagforeningen bliver gjort bekendt med en arbejdsplads med østarbejdere, bliver der aflagt et besøg.
- I øjeblikket har jeg gang i otte-ti sager, fortæller Bjarne Jensen. - Der er godt gang i byggeriet - og dermed også i importen af arbejdskraft.
Læs mere i Folketidende onsdag.
-




Når fagforeningen 3F lokalt kan fastholde medlemstallet, er det blandt andet fordi østarbejdere i området bliver meldt ind. Faglig sekretær Bjarne Jensen var tirsdag på byggepladsbesøg i Rødby

Offentliggjort Sidst opdateret