Den konstante brusen fra bølgerne går hånd i hånd med traktormotorens dielseltøffen. Martin Jensen sidder i den gule traktor og løfter bundter af økologiske piletræer over på ladet af en grøn traktor, der skal transportere læsset til stranden.
- Jeg har jo verdens bedste kontorplads, praler Niels Sønderup med, mens han sidder i den grønne traktor og kører langs kysten.
Ser man på risiko for oversvømmelse fra hav, [...] er Lolland kommune en af de allermest sårbare kommuner i landet.
Klima- og Energiplan 2020-2050
Vinden er svag og solen varmer den kolde vinterjord. Udover de to digelag-arbejdere har en flok skarve fundet sig til rette på bjælker ude i vandet og overværer byggeriet af kystsikringen.
Selvom det hele virker idyllisk og roligt, er langt fra alle dage sådan. Det er netop derfor, at piletræerne er vigtige.
Annonce
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Langt fra alle dage er lige så rolige som der ses på billedet. Foto: Nicklas LinnemannNicklas Linnemann
Prognoser og kommunale planer
"De klimamæssige konsekvenser, som er en følge af den globale opvarmning, viser sig at være særligt aktuelle for Lolland Kommune."
Sådan står der i Lolland Kommunes Klima- og Energiplan 2020-2050. Det er især på grund af kommunens lavtliggende jorde, og at der er hav hele vejen rundt.
Kommunen er ekstra udsat, når der kommer stormfloder. En stormflod af samme kaliber som den i 2023 skete førhen hvert 100. år, i dag regner DMI med, at danskerne kan forvente sådan en begivenhed hvert tredje år.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Den laveste udledningsprognose for 2071 er allerede ramt. Derfor regner DMI med stormfloder hvert 3. år. Prognose: MiljøministerietMiljøministeriet
Det er især et problem for Lolland.
"Ser man på risiko for oversvømmelse fra hav, regn eller grundvand, er Lolland Kommune en af de allermest sårbare kommuner i landet, hvis ikke den mest sårbare," står der også i kommunens plan.
Kommunens plan er at arbejde sammen med alle aktører i lokalmiljøet. Hvilket netop er det, der sker lige nu på sydkysten.
Natur og piletræer
Annonce
Tilbage i traktoren er de to dige-arbejdere i fuld gang med at lægge piletræsbundterne klar til entreprenørerne.
- Det er et fuldstændigt fantastisk arbejde, mener Niels Sønderup.
- Jeg kommer ud i naturen og ser på den her fantastiske udsigt. Samtidig hjælper vi med at beskytte kysten.
Hvert læs af piletræer svarer til cirka 100 meter kystsikring, hvilket tager cirka en dags arbejde at sætte i sandet. Digelaget regner med, at kystsikringen kommer til at tage cirka otte dage.
Hvert bundt er cirka 50 centimeter i diameter. Foto: Nicklas LinnemannNicklas Linnemann