Dejlig ekstra julegave til Kit Kjærbye
Foto: Foto
Foto
Skulderklap på 25.000 kroner fra kolleger
Lige før jul har billedhuggeren Kit Kjærbye fra Nakskov modtaget en stor påskønnelse fra kolleger i form af et legat på 25.000 kroner fra Anne Marie Telmanyi Fonden.
Hæderslegatet er givet til Kit Kjærbye som anerkendelse af hendes kunstneriske fortjenester.
- Det kom totalt overraskende, og det er skønt med sådan opmuntring. For det er jo vigtigt, at vi får tilkendegivelser hele livet, tilføjer den 54-årige kunstner.
Kit Kjærbye, der er datter af maleren Herold G. Kristensen, blev som blot 17-årig optaget på Kunstakademiet i Københavns malerlinje. Efterfølgende tog hun en pædagogisk overbygning og har gennem snart 30 år som kunstpædagog været med til at skabe mange kunstprojekter sammen med børn og unge.
I 2004 nåede hun en milepæl i sin kunstneriske karriere, da hun kunne realisere det store granitskulptur-kunstværk ved Nakskov Gymnasium, "Det gode liv".
Kit Kjærbye påbegyndte i sensommeren en to-årig masteruddannelse i ledelse indenfor kunst og kultur.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned