Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fik også en juice med på vejen. Foto: Landbrug & FødevarerLandbrug & Fødevarer
Bureaukratiet var lige ved at sejre, men opbakning fra mange politikere gjorde en forskel. Folkene bag Wish sagde tak for støtten.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
CHRISTIANSBORG - Et stykke frisk, dansk frugt og en juice?
Sådan lød spørgsmålet til mange af de folkevalgte på Christiansborg torsdag morgen, da de var på vej på tinge.
Spørgsmålet kom fra enten Mette eller Allan Feldt, ejere af Wish by Seimei, der producerer juice og sodavand på deres fabrik i Nakskov.
I samarbejde med Landbrug & Fødevarer brugte de deres morgen på at få en lille snak med nogle af folketingspolitikerne, der havde haft en finger med i spillet, da den lille læskedriksfabrikant tidligere på året kom i klemme, fordi de havde skiftet produktionen fra juice til håndsprit.
- Mange gik i brechen for os, da vi begyndte at lave håndsprit og pludselig kom i klemme i bureaukratiet, og det ville vi gerne sige tak for. Og så er vi en dansk fødevarevirksomhed, som laver økologi og eksporterer varer - det vil Landbrug & Fødevarer også gerne sætte lidt fokus på, forklarer Allan Feldt, der havde en god oplevelse med de folkevalgte.
Annonce
Der var dog en enkelt, der ikke brød sig om at få tilbudt en juice og et æble fra Sydhavsøerne.
- Nu vil jeg ikke sige hans navn, men en politiker fra Dansk Folkeparti skulle i hvert fald ikke have noget og blev lidt fornærmet. Men derudover var der god stemning, og langt de fleste var glade for et æble og en juice, forklarer Allan Feldt.
Wish er for længst gået tilbage til at producere juice og sodavand. Håndspritten er ikke længere noget, der er mangel på, og behovet for drikkevarer er igen noget, der er taget til både her til lands og i resten af verden. Ordrebogen er også blevet fyldt op igen, og Wish har lige modtaget den største ordre nogensinde.
- Vi har for ganske kort tid siden modtaget en ordre fra Salling Group, der står bag butikker som Netto, Føtex og Bilka, som bliver på et tocifret millionbeløb. Vi kommer ud i alle butikkerne, de har, og skal producere over en million sodavand og juice, forklarer Allan Feldt.
Anne Lawaetz Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, fik sammen med Allan og Mette Feldt delt juice og æbler ud. Foto: Landbrug & FødevarerLandbrug & Fødevarer
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned