- Den første, der afslørede mig, var mit barnebarn. Mofar, sagde han, da han så billedet af mig i Lollands-Posten.
Det fortalte H. J. Østergaard efter at han søndag før jul var blevet officielt afsløret som Årets Julamand 2010.
At det var Maribos domorganist, der gemte sig bag det hvide skæg og den røde dragt var der rigtig mange af Lollands-Postens læsere, der havde fundet ud af.
I tre uger op til det store juleoptog og afsløring af den 30. julemand har vi her i avisen bragt et stadigt mere afslørende billede af en person i julemandsdragt.
Sammen med Peter Brøndahls julemandshistorie, der også bragte afslørende facts om personen i den røde dragt, kunne læserne prøve at gætte, hvem Årets Julmand 2010 var.
Efter at han havde læst nissehistorien om Arnold, ønskede han rigtig glædelig jul på fire sprog - dansk, tysk, engelsk og fransk-
Allerede i første uge var der mange, der pegede på H. J. Østergaard, og blandt de, der gættede rigtigt i første uge, blev Søren R. Jensen, Skolevænget 1, Maribo, udtrukket som den heldige vinder af et gavekort på 500 kroner til indkøb i klosterbyens butikker.
Et gavekort på 300 kroner, der gættede rigtigt i anden konkurrenceuge, tilfaldt Kit Heide Jørgensen, Skelstrupvej 38, Maribo, mens Jane Vejlstrup, Vestergade 2B, Maribo, som den sidste uges vinder, har vundet et gavekort på 200 kroner.
Lollands-Posten ønsker rigtig hjertelig tillykke..
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde