Den flyvende Lollænder

rødbyhavn Det knager lidt, og så lidt mere.

Den store mobilkran fra Nakskov Kranudlejning strammer grebet om ?Tanimara? - ?sørøverskibet? der gennem længere tid har haft sin plads bag Rødbyhavn Bådeværft.

Kranen snurrer lidt mere, stropperne giver sig en ekstra gang - og så er det gode skib blevet til ?Den flyvende Lollænder?.

Ikke at forveksle med ?Den flyvende Hollænder?, spøgelsesskibet der siden 1600-tallet påstås at hærge i det stormomsuste hav syd for Afrika:

Den hollandske kaptajn, Hendrik Van der Decken, forbandede Gud, fordi han ikke kunne runde Kap Det Gode Håb i en rasende storm, og som straf blev han dømt til at sejle til evig tid.

Kaptajnen på ?Den flyvende Lollænder?, Henrik Harvig, forbander derimod ikke nogen.

Da kranen løfter hans skib, bemærker han bare stille, at det her koster ham en månedsløn - godt og vel. Det er ikke billigt at få et lift af en mobilkran.

Foreløbig går turen bare ind i havnebassinnet, hvor ?Tanimara? i løbet af vinteren skal have en indvendig istandsættelse.

Den næste kurs sættes mod København, hvor ?Den flyvende Lollænder? i fremtiden skal bruges som ?husbåd?.




Offentliggjort Sidst opdateret