Der er opfundet rednings-vest til klimatruede huse

Sådan fungerer husets redningsvest. FloodFrame er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og Dansk Hydraulisk Institut og er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet. Foto: Grafik: FloodFrame

Nu kan du selv klimasikre dit hus - hvis du har penge nok.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Hvis tilliden vakler til, at kommunen og måske staten får gjort noget for at klimasikre Nakskov mod havoversvømmelse, har de private husejere nu en ny mulighed.

Et dansk firma, FloodFrame, har opfundet en ny og enkel løsning på at sikre boliger og sommerhuse mod oversvømmelse: Huset forsynes med en slags redningsvest, som automatisk udløses og skærmer huset mod at drukne ved stormflod eller skybrud.

Firmaet er ved at installere syv anlæg for ejere af helårsbeboelser og sommerhuse, der har været ramt af oversvømmelser.

- En ting er det økonomiske, når ens hus bliver oversvømmet. Det andet er det følelsesmæssige, og at der kan gå så lang tid, før skaderne er udbedret, hører vi fra vores kunder, der nu vil sikre sig, siger Susanne Toftgård Nielsen, der er administrerende direktør i FloodFrame.

- Den her måde at beskytte huse på er ikke set før noget sted i verden. Vi har fundet en løsning, som både giver husejerne maksimal tryghed og samtidig tager hensyn til den herlighedsværdi, der ligger i at have et hus tæt ved vandet.

Løsningen består i at placere en lang, vandtæt dug hele vejen omkring huset. Dugen er rullet sammen og gemt i en boks, der er gravet ned og gemt under plæne, fliser eller terrasse. Når vandet kommer, skubbes dugen op af boksen og presses op om huset som en vandtæt og beskyttende barriere.

Teknologisk Institut med

- Fælles løsninger med diger og sluser kan i nogle tilfælde være det rigtige, men der er masser af steder, hvor det ikke giver mening, og der kan FloodFrame være det rigtige, siger Susanne Toftgård Nielsen.

FloodFrame er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og Dansk Hydraulisk Institut og har fået støtte fra det miljøtekniske udviklings- og demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet. Som et ekstra kvalitetsstempel har FloodFrame fået husly på DTU.

FloodFrame skræddersys, men koster cirka 100.000 kroner plus moms. Dertil kommer årlige serviceeftersyn. Fredag 28. september klokken 14-15 kan interesserede i FloodFrame Demonstrationscenter i DTU Science Park i Hørsholm se, hvordan "redningsvesten" fungerer under en oversvømmelse.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu