Håndværker Karsten Jensen, kommunikationsmedarbejder Astrid Klingenberg Weiss og arkitekt Anders Brüel drøfter byggeriet i et sjældent solstrejf i denne våde vinter. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Arbejdet med at renovere det fredede husmandssted er i fuld gang.
Peter GadePeterGade
OffentliggjortSidst opdateret
PEDERSTRUP Det er ikke nogen helt enkel opgave at gå i gang med at renovere et fredet husmandssted fra 1700-tallet.
Det har den alsidige håndværker, Karsten Nielsen, måttet sande, efter at han er blevet hyret af Realdania By & Byg til at istandsætte Stine Daths hus på Magletving Møllevej ved Pederstrup.
Karsten Nielsen har erfaring med både murer- og tømrerfaget og har arbejdet med fredede bygninger fra Frilandsmuseet i Maribo. Så han er i allerhøjeste grad kvalificeret til at istandsætte den fredede bygning, som Realdania By & Byg købte i september sidste år.
Arbejdet med de gamle bindingsværksvægge med lersten, der ikke er brændt, kræver kendskab til både murer- og tømrerfaget, og Karsten Jensen er nået langt med udskiftning af de mørnede dele af bindingsværket.
Man er nu nået så langt, at man også indendørs er i færd med at få sat de rigtige farver på de små bitte rum, der bliver bevaret i det gamle husmandssted. Planen er, at når arbejdet er færdigt til sommer, skal huset lejes ud, så der skal være en vis form for bekvemmeligheder.
Annonce
Således er der lagt varme ind i huset, og det får også et moderne køkken ind.
- Det er helt enestående, at vi har bevaret et så gammelt husmandssted i en sådan stand, siger arkitekt og konsulent på bryggeriet, Anders Brüel, der i går var på en af flere besigtigelser på Magletving Møllevej.
Det er særdeles heldigt, at det er lykkedes at bevare huset som et minde om den tidligere byggeskik med tækning af de lodrette gavle. Det er specielt lollandsk, og i dag kan det tælles på en hånd, hvad der er tilbage i landsdelen af denne byggeskik, som tidligere kunne ses overalt.
- Det er meget heldigt, at huset her har været beboet uafbrudt, siden Stine Dath døde, fortæller Anders Brüel, der kan glæde sig over, at ejerne siden da, der har brugt huset som fritidshus, har været nidkære med at bevare bygningen i sin oprindelige form.
Det gælder ægteparret Margaretha og Poul Balle-Petersen, der sikrede, at huset blev fredet i sin tid.
Senere har det været ejet af Leif Topsøe-Jensen, der var landskabsarkitekt og også havde interesse for gamle bevaringsværdige huse.
Kommunikationsmedarbejder i Realdania, Astrid Klingenberg Weiss, oplyser, at man i samarbejde med Museum Lolland-Falster vil udgive en bog om huset.
Der eksperimenteres i øjeblikket med, hvilke farver der skal være i værelserne i Stine Daths hus. De små bitte stuer og værelser bevares. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Karsten Jensen har brugt flere måneder på at reparere på bindingsværket på huset. Her står han med nogle af de nye lersten, der erstatter de oprindelige. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned