Der råhygges på livet løs i ?Lille Havnegade?

nakskov Skurene i ?Lille Havnegade? er grønne og pænt vedligeholdte. Hvert og et af dem rummer en egen historie. Nogle af dørene er låst. Det er de fleste, men nogle står åbne og i et af skurene går snakken.

Vi inviterer os selv inden for hos Freddy Johannesen. Han kalder sig alderpræsident og har Mutter liggende lige uden for døren. Hun er klinkbygget og med styrehus, men så veludstyret var hun ikke fra fødslen, da Gurli?s far havde hende.

Lige nu råhygges der i ?Lille Havnegade?. Snakken går lystigt om den gang, Gurli?s far kom hjem med 1.400 skrubber i en fangst og de unge blev sendt afsted ud på alle byens værtshuse for at sælge dem.

Liggende i årevis

1.400 skrubber står man altså ikke sådan lige og flår.

- Men det var dengang. Freddy fortæller, at han har bestilt et kilo ål hos et af de andre medlemmer. Den bestilling har han snart haft liggende i årevis. Han kommer aldrig hjem med et kilo.

- Nej tiderne er forandret.

Gurli og Kurt Winther, som også har båd og skur her ved Nybro, har slået sig ned hos Freddy og får en pils, før middagsmaden kalder derhjemme.

- Hvis du også skal tage billeder, må vi hellere stille flaskerne lidt til side, siger Freddy, men ombestemmer sig lynhurtigt:

- Nej, hvis vi gør det, er der jo ingen der kender os...så, pyt...

Så tar vi billedet, og Gurli og Kurt fortæller, at de har tilbragt 25 af deres år i Sverige, men vendte tilbage til Nakskov, fordi de godt kan li? byen, og fordi der er så rart et miljø på bådelaugets område.

Det er der. Dannebrog er hejst. Mix fylder fyrre. Lige nu er han ved at stikke af ud på fjorden.

- Pas, nu på lilledreng, lyder det fra Gurli, vimplen derovre varsler høje bølger. Bare vent til du runder Hestehoved. Pas nu godt på dig selv...

Pensionisterne

I det selskab er Mix jo nærmest en drengerøv.

- Ja, ja, siger Freddy og Kurt. De kalder da også os for pensionisterne.

Freddy er 72 og ikke så godt gående. Nakskov Havn har strøet småsten ud foran skurene, og dem har jeg altså svært ved at gå i, siger han.

Fliser havde været nummer et, men de er nok for dyre. Skurene blev bygget i 1976. de var moderne dengang. De ligger på den tidligere grusplads. Længere nede, hvor Fjordgården er bygget, var der kulplads. og overfor, hvor sten- og grusværket er i dag var der kornfirma.

Stormfloden

Freddy husker det hele, og en ting glemmer han aldrig: Stormfloden 1. november i fjor.

- Jeg har aldrig set vandet stå så højt før. Alt sejlede rundt hernede, og meget blev ødelagt. Vandet stod næsten en meter op i skurene..

Så må vi takke farvel. Gurli og Kurt skal lige ud og handle, og Freddy skal hjem til fruen. Det er frokost.



Gurli og Kurt Winther er på besøg hos Freddy Johannesen i ?dobbeltskuret? - en svalebajer som appetitvækker før frokosten er ikke at foragte. To skader heller ikke. Foto: Torsten Elsvor




Der er et pragtfuldt miljø i ?Lille Havnegade? uden for og i de grønne skure. Det er mest om formiddagen, der er aktivitet, men der sker næsten altid noget. Foto: Torsten Elsvor





Rosnæs Bådelaug har filialer hele vejen rundt om havnen i Nakskov. Ved Nybro i Havnegade ligger en række grønne småskure på rad og række. Vi kiggede ind hos Freddy Johannesen.

Offentliggjort Sidst opdateret