- Det er bare et røgslør
Beltretter er kritiseret for at bruge skuespillere under aktioner mod Femern Bælt-projektet Foto: Beltretter
Beltretter
Tyske tunnelmodstandere mener de bare bruger samme moderne former for kommunikation som Femern A/S selv benytter sig af.
FEMERN BÆLT - Det er et røgslør for at trække opmærksomheden væk fra manglerne i planlægningsmaterialet, som forbundsdomstolen i Leipzig nu skal se på.
Sådan hedder det Florian Bumm, der er pressetalsmand for Beltretter: Den tyske organisation, der kæmper mod den faste Femern Bælt-forbindelse, kom i et mediestormvejr efter det kom frem, at der blev brugt skuespillere ved protestaktioner i tre tyske byer i sidste uge.
- Det irriterer åbenbart Femern A/S voldsomt, at vi - ligesom Femern A/S - benytter os at moderne kommunikationsformer, og netop ikke kommunikerer så nøgternt som traditionelle borgerinitiativer, hedder det fra Florian Bumm.
- Vi bruger sociale medier, influencere, content marketing - blot med et langt mindre budget end Femern A/S. Og det gør vi på baggrund af utallige donationer, og ikke som Femern A/S, der bruger løs af skatteydernes penge.
Det afviser Femern A/S:
- Femern-tunnelen er brugerfinansieret. Den koster altså ikke skatteyderne noget, hedder det fra kommunikationschef Tine Lund-Bretlau, Femern A/S:
En af kritikerne af Beltretters aktioner i sidste uge, erhvervs- og transportminister Bernd Buchholz, Schleswig-Holstein, kommer i øvrigt til Rødbyhavn i dag for at se tunnelforberedelserne sammen med den danske transportminister, Benny Engelbrecht
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde