- Det er nogle mennesker, der normalt ikke får en chance
Vibeke Grave (S), der er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune fremhæver, at det især er de aktivitetsparate, der er kommet i beskæftigelse. Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Antallet af personer på kontanthjælpsydelser på Lolland-Falster er faldet betydeligt det seneste kvartal.
Antallet af personer på kontanthjælpsydelser faldt med 2,5 procent i Lolland Kommune i andet kvartal af 2024.
Det fremgår af tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort tirsdag.
Således var der i juni 1.054 personer der modtog kontanthjælpsydelser i Lolland Kommune, mens tallet i marts var 1.082 personer.
Kontanthjælpsydelser dækker i Danmarks Statistik opgørelser over kontanthjælp, tilbud til udlændinge samt uddannelseshjælp.
Faldet på 2,5 procent ligger noget over landsgennemsnittet, hvor der er 1,7 procent færre, der modtog kontanthjælpsydelser i årets andet kvartal i forhold til kvartalet før.
Får en chance
De nye tal glæder Vibeke Grave (S), der er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
Hun hæfter sig ved, at det over de seneste år er gået fremad i Lolland Kommune med beskæftigelsen
- Det er flot med den demografi, vi har i kommunen, siger hun.
Ifølge Vibeke Grave er det især de aktivitetsparate, der for alvor kommer i beskæftigelse nu.
- Det er jo dem, der ellers er lidt længere fra arbejdsmarked og som det normalt er nogle af dem, der er sværere at få ud, siger hun:
- Der er nogle mennesker, der ellers normalt ikke får en chance, der får den nu.
Fald i Guldborgsund
I Guldborgsund Kommune var der også et fald i antallet af personer, der modtager kontanthjælpsydelser.
Her faldt antallet med 1,04 procent fra første til andet kvartal af 2024.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde