- DET ER NU, DET GÆLDER
Lasse Præstegaard er næstformand i Horslunde Landsbyordnings bestyrelse, og han er klar til byrådsmødet tirsdag 24. januar. Privatfoto
Privat
Næstformand i Horslunde Landsbyordnings bestyrelse giver ikke op, men vil gøre, hvad han kan for sin skoles overlevelse og for sit lokalområde.
"Det undrer mig for eksempel i kommunerne, at kommunalbestyrelserne får lov til at leve i fred og skalte og valte, som det passer dem. Det er de i deres gode ret til, for der er ingen, som fortæller dem, hvad de skal gøre. Der er ingen, der møder op, og holder dem fast på nogle standpunkter eller forpligtelser "
Citatet stammer fra nylig afdøde Lise Nørgaard og er nogle af slagordene for den gruppe af lokale, der vil gøre alt for, at Horslunde Skole overlever.
Et af medlemmerne er Lasse Præstegaard. Han er næstformand for Horslunde Landsbyordnings bestyrelse og "vil have folk op af sofaen."
- Det er nu, det gælder, siger Lasse Præstegaard forud for det byrådsmøde tirsdag 24. januar, hvor byrådet kan træffe en afgørende beslutning for Horslunde Skole og Holeby Skoles fremtid.
Byrådet kan nemlig beslutte, at lukningen af skolerne skal i høring.
Derfor kæmper de
Lasse Præstegaard kæmper ikke alene for sin skole, men også for byen og området, hvor skolen ligger.
- Når du rører ved vores skoler, så rører du ved alle i vores lokalområde, siger næstformanden i Horslunde Landsbyordning.
Han mener, at der er gode argumenter for ikke at nedlægge Horslunde Skole.
- Vi har eleverne til at drive en skole, og vi har bygningerne til at drive en skole, siger Lasse Præstegaard.
Det er ifølge Lasse Præstegaard nemlig ikke alle bygningerne, som ifølge flere ingeniørrapporter på sigt kan være farlige. Andre af skolens bygninger kan eleverne bruge, og næstformanden forstår ikke, hvorfor politikerne ikke diskuterer denne løsning.
- Vi har 12 godkendte klasselokaler. Derudover har vi andre lokaler. Vi har der, hvor klubben er, vi har den gamle tandlægeklinik, som bare står tom, så har vi den gamle klub ved hallen. Der er så mange lokaler, udover de bygninger, som er nedrivningstruede, siger han.
Drop høringen
Hvis det er, at byrådet træffer beslutningen på tirsdag. Så beslutter de, at høringsprocessen skal starte frem mod en mulig lukning af skolerne. Der er altså ikke noget endeligt, der bliver besluttet på tirsdag.
- Der er ikke noget, der bliver besluttet endeligt, medmindre vi får dem til at stemme imod. Det er det, vi satser på.
Så målet for jer er, at høringsprocessen ikke bliver relevant?
- Ja, det er også derfor, jeg opfordrer alt og alle til at vise flaget og komme med deres argumenter for, hvorfor vi skal have en skole.
Tror du, at de vil beslutte, at der ikke skal startes en høringsproces?
- Jeg tror på det bedste i alle mennesker, også i politikerne, og jeg tror på, at de godt kan se fornuften i det her.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole