Det Gamle Apotek får nyt liv: - En omsætning vi på ingen måde kan undvære
Nu ligger turistkontoret i Det Gamle Apotek, og også i fremtiden kommer turister til at kunne få hjælp i bygningen. Privatfoto
Privatfoto
I fremtiden kan turister også få hjælp i Det Gamle Apotek på Axeltorv i Nakskov.
NAKSKOV: Visit Lolland-Falster meldte i oktober ud, at tiden var løbet fra de fysiske turistkontorer. Derfor besluttede Visit Lolland-Falster, at turistkontorerne i Nakskov, Maribo, Nykøbing og Marielyst fra næste år var fortid. I stedet ville Visit Lolland Falster fokusere digitalt og på 30 infopunkter rundt om på Sydhavsøerne.
Og spørgsmålet om, hvad der skal ske med lokalerne i Nakskov, har Nakskov Handel & Erhverv nu svaret på.
I fremtiden kommer lokalerne i Det Gamle Apotek også til at være et sted for turister.
Det oplyser Nakskov Handel & Erhverv i en pressemeddelelse.
- Turisme har en stor økonomisk betydning for Nakskov by og hele oplandet, de lægger i sommermånederne en høj procentdel af omsætningen i restauranter, hoteller, butikker med videre. En omsætning vi på ingen måde kan undvære, skriver foreningen i meddelelsen.
Info-punkterne
Senest åbnede Nykøbing Falster Revyen op for, at den var i dialog med Visit Lolland Falster om, at revyens nye lokaler i Østergade i Nykøbing kunne blive et af infopunkterne. Og i Nakskov har dialogen med turistbureauet vist resultater.
Nakskov Handel & Erhverv overtager Visit Lolland-Falsters Lokaler på Axeltorv, indtil turistpunktet rykker videre til lokalerne i havnebygningen.
Det nye turistkontor "skal drives af frivillige kræfter," skriver Nakskov Handel & Erhverv i meddelelsen:
- Vi er glade for, at vi allerede på nuværende har tilkendegivelser fra flere, som gerne vil være med, og vi imødeser gerne flere melder sig under fanerne.
Vi er glade for, at vi allerede på nuværende har tilkendegivelser fra flere, som gerne vil være med, og vi imødeser gerne flere melder sig under fanerne.
Nakskov Handel & Erhverv
Åbningstider, ydelser mm. arbejder Nakskov Handel & Erhverv på. Det vil blive klart i løbet af de kommende måneder.
- På nuværende har vi fået en god overlevering fra de ansatte på kontoret og får dermed deres erfaringer med ind i det nye set-up, skriver Nakskov Handel & Erhverv i meddelelsen.
Turismens venner
Nakskov Handel & Erhvervs nye lokaler på Axeltorv, er ikke det eneste turisttiltag, foreningen har. Den er i gang med at etablere et såkaldt "korps af frivillige, der vil bistå med en lang række opgaver i forbindelse med de arrangementer, NHE står for."
Korspet kommer til at hedde Turismens venner, og ifølge meddelelsen fra Nakskov Handel & Erhverv har foreningen fået tilsagn om støtte fra LAG Sydhavsøerne.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker